Tvangsopløste selskaber

Skattehuller lukkes ved kontrol af tvangsopløste selskaber

Selskaber kan sendes til tvangsopløsning, hvis de ikke rettidigt har indsendt deres årsrapport til Erhvervsstyrelsen og heller ikke har reageret på rykkerproceduren. Når et selskab tvangsopløses, skal domstolene ud fra blandt andet selskabets økonomi vurdere, hvordan selskabet eventuelt skal opløses. Fra 2016 til 2020 blev godt 51.000 selskaber sendt til tvangsopløsning.

Som led i arbejdet visiterer Skattestyrelsen alle de tvangsopløste selskaber og udtager på den baggrund de mest risikobetonede selskaber og hovedaktionærer bag til kontrol. Skattestyrelsen kontrollerer, om der er indtjening og andre aktiviteter, som ikke beskattes korrekt, eller om værdier fra selskaberne bliver udtaget af hovedaktionærer uden beskatning inden opløsningen.

I de seneste fem år har Skattestyrelsen i alt udtaget 738 hovedaktionærer til nærmere kontrol. Der er i 663 tilfælde blevet opdaget uoverensstemmelser mellem de oplysninger, selskaberne har angivet til Skattestyrelsen, og forholdene afdækket ved kontrollerne. Det svarer til en gennemsnitlig træfprocent på 90 pct. i perioden fra 2016 til 2020.

Figur 1. Kontrol af hovedaktionærer i tvangsopløste selskaber fra 2016 til 2020.

Kilde: Skattestyrelsen

I kontrollerne indhenter Skattestyrelsen blandt andet oplysninger fra regnskabsmateriale, bankkontoudtog og oplysninger om privatforbrug. Oplysningerne sammenholdes med selskabernes selvangivne indkomster, momsangivelser, afregning af A-skat og AM-bidrag samt beskatning af hovedaktionærerne.

Målrettet kontrol minimerer det økonomiske tab ved tvangsopløsningerne

Fra 2016 til 2020 har kontrollen af hovedaktionærerne bag de tvangsopløste selskaber samlet medført skatteopkrævninger for i alt 198 mio. kr. Det svarer til, at der i gennemsnit er sendt opkrævninger ud for 40 mio. kr. om året i manglende betaling til statskassen.

Figur 2. Skatteopkrævninger fra 2016 til 2020, årligt og akkumuleret (mio. kr.)

Kilde: Skattestyrelsen

Foruden den direkte skatteopkrævning viser resultaterne fra kontrolindsatsen også, at nogle tvangsopløste selskaber indberetter kunstigt høje beløb for at dække over områder, hvor de ikke har betalt den korrekte skat eller moms. I disse eksempler nulstilles det indberettede beløb, og det skyldige beløb opkræves.

Skattestyrelsen arbejder ikke alene på at bekæmpe snyd ved tvangsopløsning af selskaber. Sammen med både selskabernes egne kuratorer, advokater, revisorer og banker fastlægger Skattestyrelsen selskabernes værdi og eventuelle skjulte værdier, så de kan beskattes. Derudover involverer samarbejdet også Erhvervsstyrelsen, skifteretterne og myndigheder i andre lande.