Den fælles myndighedsindsats mod social dumping

Anm.: Det bemærkes, at der derudover i perioden 2015-2020 samt 2023 har været prioriteret yderligere midler til indsatsen, som er finansieret inden for Skatteforvaltningens egen ramme. Tallene i tabellen er PL-reguleret til 2023.

Kilde: Skattestyrelsen.

I 2023 er der knap 70 årsværk tilknyttet indsatsen, hvilket svarer til antallet af årsværk i 2022. Derudover er der afsat 10 årsværk til indsatsen mod social dumping ifm. Aftale om styrket skattekontrol fra maj 2023 samt 2-4 årsværk til et tværgående indsatsteam, der blev nedsat ifm. Aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping fra marts 2023.

Den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold i Skattestyrelsen har medarbejdere lokaliseret på seks skattecentre: Høje-Taastrup, Frederikssund, Næstved, Haderslev, Horsens og Viborg. Den landsdækkende fordeling af medarbejdere er med til at sikre ensartet vejledning og kontroltryk på tværs af landet under hensyn til koncentrationen af udenlandske virksomheder.

I perioden 2015 – den 30. juni 2023 har Skattestyrelsen foretaget 26.910 kontroller, hvoraf 12.471 kontroller medførte en regulering af skatteyder svarende til 46,3 pct. af de udtagne kontroller. Samlet har Skattestyrelsens kontroller givet et nettoprovenu på i alt 2.095 mio. kr. i perioden (se tabellen nedenfor).

Anm.: Opgørelsesmetoden af antal kontroller og provenu, jf. tabel ovenfor, er ændret i 2015, hvorfor der ikke fremgår tal for tidligere år. Metoden, der er anvendt fra 2015, sikrer et ensartet grundlag for at sammenligne antal kontroller mv. på tværs af de enkelte kontrolaktiviteter. Tallene er opgjort den 30. juni 2023. Der kan være forskel ift. tidligere publiceret data, grundet fx efterregistreringer. Der kan desuden forekomme afrundingsdifferencer i tabellen.
Skattestyrelsen definerer en kontrol som kontrol af én skatte- eller afgiftsart hos én virksomhed/person (cvr-/cpr-nr.) i ét indkomstår.
Beregnet nettoprovenu betyder, at de gennemførte reguleringer, fx af den skattepligtige indkomst, er omregnet til provenu med udgangspunkt i en gennemsnitlig skatteprocent. Det faktiske provenu vil derfor kunne afvige fra det opgjorte provenu.

Kilde: Skattestyrelsen.

Antallet af kontroller kan variere fra år til år. Det skyldes bl.a., at kontrollerne er påvirket af antallet af skatte- og afgiftsarter samt antallet af virksomheder/personer i de enkelte sager. Eksempelvis kan få store sager med fastsættelse af skattepligt medføre et stort antal afsluttede kontroller i relation til virksomhedens tilknyttede lønmodtagere.

I Skattestyrelsens arbejde med social dumping har Skattestyrelsen siden projektets start foretaget manuelle registreringer af, hvor mange virksomheder/personer der er kontrolleret mv. Det gør det muligt at opgøre tallene fordelt på brancher.

I opgørelserne er medtaget tal fra projektets start i 2012 og frem. I perioden 2012 til og med den 30. juni 2023 er der i alt afsluttet 18.403 sager og foretaget regulering i 6.628 sager, jf. tabel nedenfor.

Anm.: Optælling er baseret på afsluttede sager, hvor én kontrolleret virksomhed/arbejdstager tæller for én sag uanset antal af kontroller i den enkelte sag. Antallet af sager stemmer dermed ikke overens med antallet af kontroller. Det bemærkes, at når der fx statueres arbejdsudleje, vil regulering alene påføres den danske hvervgiver, mens den udenlandske virksomhed ikke reguleres; antallet af sager med træf er derfor reelt højere end det anførte i tabellen. Antallet af sager med ændring til arbejdsudleje eller lønmodtagerforhold ses af tabel nedenfor.

Kilde: Skattestyrelsen.

I forbindelse med kontrollerne gennemfører Skattestyrelsen ofte både regulering af indkomst og moms mv. samt ændring i registreringerne vedrørende skatte- og afgiftsmæssige forhold. Det forekommer typisk i sager, der omhandler:

• Virksomhedsejers, selskabers eller ansattes manglende registrering og/eller angivelse, herunder selvangivelse.
  
  
• Danske virksomheders entreprisekontrakter indgået med udenlandsk registrerede enkeltmandsvirksomheder uden ansatte. Det er et skattemæssigt problem, hvis der i virkeligheden er tale om et ansættelsesforhold og ikke en entreprise. Det vurderes derfor, om samarbejdsforholdet skal ændres fra entreprise til ansættelseslignende forhold, og om den danske hvervgiver mangler at indeholde A-skat mv.
  
  
• Entreprisekontrakter med virksomheder registreret i udlandet som på grund af kontrakten har udenlandske ansatte beskæftiget i Danmark. Det er et skattemæssigt problem, hvis der i virkeligheden er tale om arbejdsudleje og ikke en entreprise. I disse tilfælde kontrolleres bl.a., om samarbejdsforholdet skal være omfattet af arbejdsudlejebeskatning, og om den danske hvervgiver mangler at indeholde arbejdsudlejeskat mv.

Anm.: Optælling er baseret på afsluttede sager, hvor én virksomhed/arbejdstager tæller for én sag uanset antal af kontroller i den enkelte sag.

Kilde: Skattestyrelsen.

På fællesaktionerne har Skattestyrelsen ofte konstateret, at udenlandske virksomheder er underentreprenører til danske virksomheder, og at der er udenlandske arbejdere, der er ansat hos danske virksomheder. Aktionerne omfatter derfor ofte også en kontrol af de danske virksomheders anvendelse af udenlandske ansatte og underentreprenører.

Derfor figurerer Danmark øverst på listen over de kontrollerede virksomheders og personers nationalitet, jf. nedenstående tabel. I første halvår af 2023 er der afsluttet sager på 38 forskellige nationaliteter. 5 pct. af disse sager er rettet mod udenlandske virksomheder eller personer, der er registreret i lande udenfor EU.

Anm.: Optælling er baseret på afsluttede sager, hvor én virksomhed/arbejdstager tæller for én sag uanset antal af kontroller i den enkelte sag. Opgørelserne efter nationalitet er opgjort på afsluttede sager i året. Oversigten er sorteret efter 30. juni 2023.

Kilde: Skattestyrelsen.