England
Opdateret: 10.05.2022
Antal sagsøgte
I England er der sagsøgt mere end 100 aktører, herunder personer, pensionsplaner og virksomheder. Disse omfatter bl.a. formodede hovedmænd og en række selskaber, der er direkte og indirekte kontrolleret af disse samt en række andre aktører med tilknytning til den formodede svig.
Søgsmålene vedrører formodet svindel med refusion af udbytteskat i den såkaldte blanketordning.
Søgsmålene er samlet ved Retten i London.
Sagens genstand
I England er der bl.a. rejst erstatnings-, berigelses- og vindikationskrav over for en række virksomheder, personer og pensionsplaner, der har deltaget i eller kontrolleret den formodede svig.
Tidslinje/Tidshorisont
Retten i London (1. instans) afsagde den 27. april 2021 dom i relation til Skatteforvaltningens søgsmål i udbyttesagen i England og afviste i den forbindelse samtlige søgsmål, idet retten fastslog, at Skattestyrelsens krav efter engelsk ret reelt udgør et skattekrav, der ikke kan prøves af de engelske domstole.
Skattestyrelsen var uenig i dommen og opnåede efterfølgende tilladelse til at anke dommen.
Den 25. februar 2022 afsagde Appeldomstolen dom i sagen. Det fremgår af dommen, at Appeldomstolen giver Skatteforvaltningen medhold over for alle sagsøgte med undtagelse af én, hvorfor disse sager kan behandles af de engelske domstole.
Skatteforvaltningen kan herefter – i forhold til størstedelen af de sagsøgte – nu få den materielle del af sagen prøvet ved Retten i London (1. instans).
Derfor oplyser vi om udbyttesagen
Det er en saglig – og vigtig – opgave for en forvaltningsmyndighed at informere offentligheden om sit arbejde. Skatteforvaltningen har derfor - i det omfang det er muligt inden for rammerne af forvaltningens tavshedspligt - en opgave med at informere offentligheden om forhold af samfundsmæssig betydning inden for sit ressort.
Dette gælder også i forhold til udbyttesagskomplekset. Derfor har Skatteforvaltningen præsenteret sagen, så interesserede kan søge viden og information om sagskomplekset. Siderne om udbyttesagen indeholder information, som Skatteforvaltningen i forskellige sammenhænge har vurderet kan videregives til offentligheden, og som derfor allerede eksisterer i det offentlige rum.