Aktører og deres roller
Opdateret: 01.07.2024
Skatteforvaltningen har siden 2016 sammen med Kammeradvokaten arbejdet på at få de formentlig uretmæssigt udbetalte refusioner af angivelig indeholdt udbytteskat tilbage i statskassen. Det sker bl.a. igennem civile søgsmål.
I de civile søgsmål søger Skatteforvaltningen pengene tilbage hos forskellige aktører, bl.a. de pensionsplaner og selskaber, der uretmæssigt har søgt om og modtaget refusion af angiveligt indeholdt udbytteskat. Skatteforvaltningen har ligeledes nedlagt krav om erstatning hos de aktører, som har medvirket til den formodede svig samt bagmændene hertil. Disse krav anlægges ved civile søgsmål i de lande, hvor personerne og selskaberne hører hjemme, samt der hvor den formodede svig er begået.
De forskellige aktører har haft forskellige roller i udbyttesagskomplekset. Herunder følger Skatteforvaltningens opfattelse og forklaring vedrørende de forskellige aktører og deres formodede roller i sagskomplekset.
Refusion
Beskatningen af udbytteskat gennemføres rent praktisk ved, at danske selskaber, når de udlodder udbytte, som udgangspunkt har pligt til at indeholde 27 pct. af udbyttet som udbytteskat. En udbyttemodtager, som har fået indeholdt dansk udbytteskat, kan søge om refusion af den indeholdte udbytteskat, hvis udbyttemodtageren ikke er fuldt skattepligtig til Danmark og samtidig er omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Aktører
Sagskomplekset vedrørende uberettiget refusion af angiveligt indeholdt udbytteskat vedrører pensionsplaner og selskaber fra forskellige lande, der – via betalingsagenter – uberettiget har anmodet SKAT om refusion af angivelig indeholdt udbytteskat i perioden 2012 til og med medio 2015. SKAT har på grundlag af refusionsanmodningerne udbetalt de anmodede beløb – i alt ca. 12,7 mia. kr. – i den nævnte periode. Udbetalingerne er sket til udenlandske bankkonti anvist af og tilhørende agenterne.
De fleste af de pensionsplaner og selskaber, der har anmodet om refusion af udbytteskat, hører hjemme i USA.
De forskellige og mest centrale aktører i udbyttesagen kan illustreres således:
Pension Plan: Amerikanske pensionsplaner
De amerikanske pensionsplaner i sagskomplekset er pensionsplaner af typen ”401(k) plans”. En 401(k) plan etableres af en arbejdsgiver til fordel for dennes medarbejdere.
Størstedelen af de i sagen involverede 401(k) planer er af typen ”One-participant plans”.
”One-participant plans” er pensionsplaner for virksomhedsejere, der ikke har ansatte i den tilknyttede erhvervsvirksomhed (bortset fra eventuelt ejerens ægtefælle). Disse pensionsplaner består, som ordlyden indikerer, udelukkende af ejeren (og eventuelt dennes ægtefælle). De amerikanske pensionsplaner svarer til, hvad vi i Danmark kender som enkeltmandspensionskasser eller enkeltmandspensionsfonde.
I udbyttesagskomplekset har pensionsplanerne uberettiget anmodet om refusion af angiveligt indeholdt udbytteskat. Dette var muligt, da USA og Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Af denne følger, at 401(k)-planer er tillagt nogle skattefordele, herunder ret til fuld refusion af indeholdt udbytteskat fra danske aktier, hvis planerne opfylder en række betingelser.
Andre aktører, der på uberettiget grundlag har anmodet om refusion af udbytteskat
Udover de amerikanske pensionsplaner har også en række selskaber og pensionsplaner fra henholdsvis Malaysia, Canada, England og Luxembourg på uberettiget grundlag anmodet om refusion af angivelig indeholdt udbytteskat.
Fælles for disse var, at selskaber og pensionsplaner ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem disse lande og Danmark kan have ret til fuld refusion af indeholdt udbytteskat fra danske aktier, såfremt en række betingelser var opfyldt, herunder at de reelt havde modtaget beskattet udbytte fra danske selskaber.
Pensionsplanerne og selskabernes påstand er, at de har ejet en stor mængde aktier i danske selskaber. Det er Skatteforvaltningens opfattelse, at dette ikke er korrekt, og at det desuden er udokumenteret.
Aktierne var angiveligt erhvervet og finansieret gennem en række finansielle instrumenter, som var indgået med en række selskaber oprettet til formålet, og som havde til formål at indgå som led i de fiktive aktiehandler.
Agenter/Skattetilbagesøgningsagenter
I udbyttesagskomplekset ansøgte pensionsplanerne og selskaberne på uberettiget grundlag om refusion af angivelig indeholdt udbytteskat gennem blanketordningen i SKAT.
Pensionsplanerne og selskaberne havde antaget et antal internationale eksterne agenter (også omtalt som betalingsagenter eller skattetilbagesøgningsagenter), til at indsende ansøgningerne om refusion til SKAT på vegne af pensionsplanerne. Ansøgningerne var bilagt dokumentation for det påståede ejerskab af aktier og modtagelse af beskattet udbytte.
I udbyttesagskomplekset var betalingsagenternes rolle bl.a. at udfylde og fremsende selve refusionsblanketten med dokumentationsbilag til SKAT på vegne af pensionsplanerne. Agenterne stod således for den direkte kommunikation med SKAT og fremsendte den påståede ”dokumentation” for refusionsanmodningerne til SKAT.
SKAT gennemgik herefter materialet, hvorefter udbetaling af refusionsbeløbet blev foretaget til agenterne på baggrund af den fremsendte påståede ”dokumentation”. SKAT udbetalte på baggrund af anmodningerne ca. 12,7 mia. kr. til agenternes konti.
Custodians
Almindeligvis er en ”custodian” (formueforvalter) en finansiel virksomhed, der opbevarer kunders aktiebeholdninger og øvrige værdipapirer. Denne type virksomheder er typisk reguleret af finansielle myndigheder i de lande, hvor de befinder sig.
I udbyttesagskomplekset formodes en række custodians også at have tilrettelagt den formodede svig. De custodians, der figurerer i udbyttesagskomplekset, har udarbejdet ”dokumentation” for pensionsplanernes og selskabernes påståede ejerskab af danske aktier, og at pensionsplanerne har modtaget beskattet udbytte af de påståede aktiebesiddelser.
Som ovenfor anført var selve refusionsblanketten vedlagt forskellige dokumentationsbilag, herunder dokumentation for det påståede ejerskab af danske aktier og modtagelse af beskattet udbytte. I udbyttesagskomplekset var denne ejerskabsdokumentation produceret af disse custodians, og denne dokumentation har pensionsplanerne og selskaberne indsendt til SKAT sammen med deres ansøgning om refusion af udbytteskat.
Dokumentationen udarbejdet af custodians dannede grundlag for SKATs udbetaling af refusion af angiveligt indeholdt udbytteskat. Dokumentationen, der var vedlagt de formodede svigagtige refusionsblanketter, svarede til den sædvanlige standarddokumentation for ejerskab og modtaget beskattet udbytte, som andre custodians uden for svigkomplekset indsendte til Skatteforvaltningen.
Det er i sagskomplekset Skatteforvaltningens vurdering, at de pågældende pensionsplaner og selskaber ikke ejede de påståede aktier, og at de derfor heller ikke har modtaget det beskattede udbytte, hvorfor de ikke har haft ret til refusion af indeholdt udbytteskat.
Trustees
I udbyttesagskomplekset har de omfattede trustees fungeret som repræsentanter og forvaltere for pensionsplanerne.
Trustee’en har underskrevet fuldmagter på vegne af pensionsplanen og/eller på vegne af personen, der har oprettet planen. Bl.a. har trustee’en underskrevet en fuldmagt, der giver betalingsagenten fuldmagt til at anmode om refusion af indeholdt udbytteskat.
Langt de fleste af de trustees, der er involveret i sagskomplekset, er bosiddende i USA.
Andre selskaber
Pensionsplanerne og selskabernes påstand er, at de har ejet en stor mængde aktier i danske selskaber. Det er Skatteforvaltningens opfattelse, at dette ikke er korrekt og desuden er udokumenteret.
Aktierne var angiveligt erhvervet og finansieret gennem en række finansielle instrumenter, som var indgået med en række selskaber, som var oprettet til formålet og havde til formål at indgå som led i de fiktive aktiehandler.
Herudover har Skatteforvaltningen sagsøgt en række personer og selskaber, som vurderes at have handlet ansvarspådragende igennem rådgivning af aktørerne beskrevet ovenfor. Skatteforvaltningen vurderer løbende, om nye oplysninger kan gøre det relevant at inddrage andre personer og selskaber, der fx kan have medvirket med rådgivning.
Derfor oplyser vi om udbyttesagen
Det er en saglig – og vigtig – opgave for en forvaltningsmyndighed at informere offentligheden om sit arbejde. Skatteforvaltningen har derfor - i det omfang det er muligt inden for rammerne af forvaltningens tavshedspligt - en opgave med at informere offentligheden om forhold af samfundsmæssig betydning inden for sit ressort.
Dette gælder også i forhold til udbyttesagskomplekset. Derfor har Skatteforvaltningen præsenteret sagen, så interesserede kan søge viden og information om sagskomplekset. Siderne om udbyttesagen indeholder information, som Skatteforvaltningen i forskellige sammenhænge har vurderet kan videregives til offentligheden, og som derfor allerede eksisterer i det offentlige rum.
One-participant plans
I udbyttesagskomplekset har pensionsplanerne uberettiget anmodet om refusion af angivelig indeholdt udbytteskat, hvilket var muligt, idet USA og Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvoraf følger, at 401(k)-planer er tillagt nogle skattefordele, herunder ret til fuld refusion af indeholdt udbytteskat fra danske aktier, hvis de opfylder en række betingelser.
Andre aktører, der på uberettiget grundlag har anmodet om refusion af udbytteskat
Udover de amerikanske pensionsplaner har også en række selskaber og pensionsplaner fra henholdsvis Malaysia, Canada, England og Luxembourg på uberettiget grundlag anmodet om refusion af angivelig indeholdt udbytteskat.
Fælles for disse var, at selskaber og pensionsplaner ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem disse lande og Danmark kan have ret til fuld refusion af indeholdt udbytteskat fra danske aktier, såfremt en række betingelser var opfyldt, herunder at de reelt havde modtaget beskattet udbytte fra danske selskaber.
Agenter/Skattetilbagesøgningsagenter
I udbyttesagskomplekset ansøgte pensionsplanerne og selskaberne på uberettiget grundlag om refusion af angivelig indeholdt udbytteskat gennem blanketordningen i SKAT.
Pensionsplanerne og selskaberne havde antaget et antal internationale eksterne agenter (også omtalt som betalingsagenter eller skattetilbagesøgningsagenter), til at indsende ansøgningerne om refusion til SKAT på vegne af pensionsplanerne. Ansøgningerne var bilagt dokumentation for det påståede ejerskab af aktier og modtagelse af beskattet udbytte.
I udbyttesagskomplekset var betalingsagenternes rolle bl.a. at udfylde og fremsende selve refusionsblanketten med dokumentationsbilag til SKAT på vegne af pensionsplanerne. Agenterne stod således for den direkte kommunikation med SKAT og fremsendte den påståede ”dokumentation” for refusionsanmodningerne til SKAT.
SKAT gennemgik herefter materialet, hvorefter udbetaling af refusionsbeløbet blev foretaget til agenterne på baggrund af den fremsendte påståede ”dokumentation”. SKAT udbetalte på baggrund af anmodningerne ca. 12,7 mia. kr. til agenternes konti.
Custodians
Almindeligvis er en ”custodian” (formueforvalter) en finansiel virksomhed, der opbevarer kunders aktiebeholdninger og øvrige værdipapirer. Denne type virksomheder er typisk reguleret af finansielle myndigheder i de lande, hvor de befinder sig.
I udbyttesagskomplekset formodes en række custodians også at have tilrettelagt den formodede svig. De custodians, der figurerer i udbyttesagskomplekset, har udarbejdet ”dokumentation” for pensionsplanernes og selskabernes påståede ejerskab af danske aktier, og at pensionsplanerne har modtaget beskattet udbytte af de påståede aktiebesiddelser.
Som ovenfor anført var selve refusionsblanketten vedlagt forskellige dokumentationsbilag, herunder dokumentation for det påståede ejerskab af danske aktier og modtagelse af beskattet udbytte. I udbyttesagskomplekset var denne ejerskabsdokumentation produceret af disse custodians, og denne dokumentation har pensionsplanerne og selskaberne indsendt til SKAT sammen med deres ansøgning om refusion af udbytteskat.
”Dokumentationen” udarbejdet af custodians dannede grundlag for SKATs udbetaling af refusion af angiveligt indeholdt udbytteskat. Dokumentationen, der var vedlagt de formodede svigagtige refusionsblanketter, svarede til den sædvanlige standarddokumentation for ejerskab og modtaget beskattet udbytte, som andre custodians uden for svigkomplekset indsendte til Skatteforvaltningen.
Det er i sagskomplekset Skatteforvaltningens vurdering, at de pågældende pensionsplaner og selskaber ikke ejede de påståede aktier, og at de derfor heller ikke har modtaget det beskattede udbytte, hvorfor de ikke har haft ret til refusion af indeholdt udbytteskat.
Trustees
I udbyttesagskomplekset har de omfattede trustees fungeret som repræsentanter og forvaltere for pensionsplanerne.
Trustee’en har underskrevet fuldmagter på vegne af pensionsplanen og/eller på vegne af personen, der har oprettet planen. Bl.a. har trustee’en underskrevet en fuldmagt, der giver betalingsagenten fuldmagt til at anmode om refusion af indeholdt udbytteskat.
Langt de fleste af de trustees, der er involveret i sagskomplekset, er bosiddende i USA.
Andre selskaber
Pensionsplanerne og selskabernes påstand er, at de har ejet en stor mængde aktier i danske selskaber. Det er Skatteforvaltningens opfattelse, at dette ikke er korrekt og desuden er udokumenteret.
Aktierne var angiveligt erhvervet og finansieret gennem en række finansielle instrumenter, som var indgået med en række selskaber, som var oprettet til formålet og havde til formål at indgå som led i de fiktive aktiehandler.
Herudover har Skatteforvaltningen sagsøgt en række personer og selskaber, som vurderes at have handlet ansvarspådragende igennem rådgivning af aktørerne beskrevet ovenfor. Skatteforvaltningen vurderer løbende, om nye oplysninger kan gøre det relevant at inddrage andre personer og selskaber, der fx kan have medvirket med rådgivning.
Derfor oplyser vi om udbyttesagen
Det er en saglig – og vigtig – opgave for en forvaltningsmyndighed at informere offentligheden om sit arbejde. Skatteforvaltningen har derfor - i det omfang det er muligt inden for rammerne af forvaltningens tavshedspligt - en opgave med at informere offentligheden om forhold af samfundsmæssig betydning inden for sit ressort.
Dette gælder også i forhold til udbyttesagskomplekset. Derfor har Skatteforvaltningen præsenteret sagen, så interesserede kan søge viden og information om sagskomplekset. Siderne om udbyttesagen indeholder information, som Skatteforvaltningen i forskellige sammenhænge har vurderet kan videregives til offentligheden, og som derfor allerede eksisterer i det offentlige rum.