Blanket- og bankordningen
Opdateret: 01.07.2024
Når et selskab giver overskud, kan selskabet vælge af udbetale en del af overskuddet til sine ejere/aktionærerne, - også kaldet et udbytte. Aktionærerne skal som udgangspunkt betale skat af det udbytte, der udloddes af et selskabs overskud. Det er det, som kaldes udbytteskat.
Beskatningen gennemføres rent praktisk ved, at danske selskaber, når de udlodder udbytte, som udgangspunkt har pligt til at indeholde 27 pct. af udbyttet som udbytteskat.
Hvis selskaber eller medarbejdere er aktive i mere end en stat/land, opstår der risiko for, at flere lande opkræver skat. For at undgå dette kan landene indgå såkaldte dobbeltbeskatningsoverenskomster med hinanden, som dermed regulerer hvilken stat, der må beskatte hvilke indtægter.
En udbyttemodtager, som har fået indeholdt dansk udbytteskat, kan dog søge om refusion af den indeholdte udbytteskat, hvis udbyttemodtageren ikke er fuldt skattepligtig til Danmark og samtidig er omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Refusionen udgør forskellen mellem satsen for den indeholdte udbytteskat, og den i dobbeltbeskatningsoverenskomsten aftalte sats. Den typiske dobbeltbeskatningsoverenskomst følger OECD’s modeloverenskomst, hvor udbytteskatteprocenten er fastsat til 15 pct.
Danmark skal derfor i de fleste tilfælde lempe udbytteskatten med 12 pct. En afvigelse herfra er fx dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem USA og Danmark, hvoraf følger, at kvalificerede amerikanske pensionsplaner er fritaget for beskatning og derfor kan søge om fuld refusion.
Dobbeltbeskatningsoverenskomst
Hvis virksomheder eller medarbejdere er aktive i mere end en stat/land, opstår der risiko for, at flere lande opkræver skat. For at undgå dette kan landene indgå såkaldte dobbeltbeskatningsoverenskomster med hinanden, som dermed regulerer hvilken stat, der må beskatte hvilke indtægter.
De to ordninger
Blanketordningen
Ved blanketordningen skulle udbyttemodtager eller dennes repræsentant udfylde og indsende en fortrykt blanket og vedlægge dokumentation for udbyttemodtagerens krav på refusion af indeholdt udbytteskat, herunder bl.a. dokumentation for skattepligt i udlandet, samt et dokument fra en bank eller custodian, der viste, at ansøgeren var ejer af aktierne, at denne havde modtaget udbytte for disse aktier, og at der i udbyttet var indeholdt 27 pct. i udbytteskat.
Bankordningen
Bankordningen var en formaliseret ordning, som SKAT havde med tre banker. Disse banker kunne på vegne af deres kunder (udenlandske banker og deres klienter) samlet indsende anmodninger om refusion af indeholdt udbytteskat på et regneark. Ordningen blev oprettet for at effektivisere samarbejdet mellem SKAT og de pågældende banker. Aftalerne med de tre banker var gældende fra henholdsvis 2006, 2007 og 2008. SKAT opsagde aftalerne om ordningen i september 2015.
Siden den 1. april 2017 har det med indførelsen af et nyt midlertidigt sagsstyrings- og sagsbehandlingssystem (DURO) alene været muligt at anmode om refusion af udbytteskat digitalt.
Derfor oplyser vi om udbyttesagen
Det er en saglig – og vigtig – opgave for en forvaltningsmyndighed at informere offentligheden om sit arbejde. Skatteforvaltningen har derfor - i det omfang det er muligt inden for rammerne af forvaltningens tavshedspligt - en opgave med at informere offentligheden om forhold af samfundsmæssig betydning inden for sit ressort.
Dette gælder også i forhold til udbyttesagskomplekset. Derfor har Skatteforvaltningen præsenteret sagen, så interesserede kan søge viden og information om sagskomplekset. Siderne om udbyttesagen indeholder information, som Skatteforvaltningen i forskellige sammenhænge har vurderet kan videregives til offentligheden, og som derfor allerede eksisterer i det offentlige rum.