Gå til indhold

Praktik i Skattestyrelsen

Som en del af uddannelsen professionsbachelor i skat har du mulighed for at komme i praktik hos Skattestyrelsen i dit 6. semester.

Søg om Praktikplads

Ansøgning til praktikpladser i Skattestyrelsen som en del af 6. semester (februar-juni) på Professionsbachelor i skat sker gennem din uddannelse på 5. semester (oktober-december). På baggrund af dine ønsker til praktikplads, kan du blive tilbudt en praktikplads i Skattestyrelsen.

En praktik i Skattestyrelsen kan  

  • udvikle dine kompetencer. Du vil nemlig indgå som en del af en afdeling og bidrage til den fælles opgaveløsning. Du får erfaring med sagsbehandling, administration og analyser, som du kan bruge i et fremtidigt job. 

  • give dig et netværk. Du vil møde mange hjælpsomme kolleger med et hav af forskellige fagligheder på tværs af styrelsen – og de andre styrelser i Skatteforvaltningen.  

  • give dig indblik i vores opgaver og arbejdsplads. Det kan hjælpe dig med at afklare, hvad og hvor du gerne vil arbejde med i fremtiden.  

 Et møde med din mulige fremtidige arbejdsplads 

Som praktikant følger du et skræddersyet forløb sammensat af egne opgaver, e-læringsmoduler, webinarer og en mentorordning med din egen praktikvejleder, der alt sammen er med til at give dig et indtryk af Skattestyrelsen som arbejdsplads. Tidligere praktikanter er fx efterfølgende blevet ansat som studentermedhjælpere under resten af studietiden eller fuldmægtige efter endt uddannelse.