Den tredje gruppe på arbejdsmarkedet
De fleste borgere i Danmark har en traditionel tilknytning til det danske arbejdsmarked, hvor de enten er lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende. Mellem disse to grupper er der en gruppe af borgere med mere utraditionelle beskæftigelsesformer. Denne gruppe betegnes den tredje gruppe.
Gennem de seneste år er der opstået en række nye beskæftigelsesformer, der giver nye muligheder for at modtage indkomst, fx gennem arbejdsplatforme eller indkomst fra aktiviteter på sociale medier, e-sport eller lignende. Dertil kommer personer, som hele tiden har tilhørt den tredje gruppe, fx freelancere, kunstnere, konsulenter og oplægsholdere.
Den tredje gruppe kan opdeles i tre undergrupper:
- Honorarmodtagere dækker over personer, der får udbetalt et vederlag (B-indkomst) for personligt arbejde, fx freelancere, influencere eller bestyrelsesmedlemmer. Personer, der har en selvstændig virksomhed og får udbetalt honorarer hertil, indgår ikke i denne gruppe. De vil i stedet være at finde blandt opstartsvirksomheder eller selvstændige.
- Ikke-erhvervsmæssig virksomhed dækker over personer, der udfører aktiviteter i tråd med at være selvstændig, men hvor formålet ikke er at opnå et overskud. Det kan fx være en billedkunstner eller smykkedesigner, der i fritiden har åbent i butikken et par gange om ugen for salg af deres produkter. Hobbyvirksomheder, som fx visse former for dyrepasning og -opdræt mv., indgår dog ikke i gruppen.
- Opstartsvirksomhed dækker over personer, der er ved at etablere sig som selvstændige. I den kategori findes blandt andet nye iværksættere, som maksimalt har et overskud eller underskud på 100.000 kr. inden for en treårig periode.
De nye typer af beskæftigelsesformer kan give en række udfordringer. For borgerne betyder det, at indberetning af indkomsten ikke nødvendigvis sker af arbejdsgiverne som de ofte vil være vant til som lønmodtagere. I stedet er det i langt de fleste tilfælde borgernes eget ansvar at opgøre og oplyse dele af deres indkomst og fradrag til Skattestyrelsen.
For at sikre, at borgerne i den tredje gruppe husker at oplyse deres indtægter til tiden, og at de oplyser korrekt, vejleder Skattestyrelsen borgerne om reglerne for fx modtagelse af honorarer fra arbejdsplatforme eller udbetaling af indkomst fra influenceropgaver. For Skattestyrelsen betyder det også, at kontrol- og vej-ledningsarbejdet løbene tilpasses de nye beskæftigelsesformer.
Læs mere om den tredje gruppe på arbejdsmarkedet her:
Skattelovrådets rapporter om den tredje gruppe på arbejdsmarkedet
Sådan er den tredje gruppe opgjort
Tallene om den tredje gruppe er baseret på udtræk af borgernes skatteoplysninger fra perioden 2018 til 2023. Det betyder, at en borger kan have været en del af den tredje gruppe i mere end de seks år, som analysen strækker sig over.
Borgere i den tredje gruppe følger Skattelovrådets definition og afgrænsning i rapporten Den tredje gruppe på arbejdsmarkedet delrapport I fra marts 2019.
For at undgå overlap kan borgerne kun indgå i én af de tre kategorier, selvom de har indkomst, som kan placere dem i flere kategorier. Udsøgningen er rangeret som følgende:
1. Opstartsvirksomheder
2. Honorarmodtagere
3. Ikke-erhvervsmæssig virksomhed
Har en borger både indkomst fra en opstartsvirksomhed og modtaget honorar, vil dette derfor indgå i opgørelsen som indkomst fra opstartsvirksomhed.
For alle tre grupper gælder, at borgeren kan have haft anden indkomst, fx løn- eller overførselsindkomst, i løbet af året samtidig med at have indkomst i den tredje gruppe. Borgere, der har tjent over 100.000 kr. på selvstændig virksomhed i det pågældende år, og som ikke tidligere har haft virksomhedsindkomst, er ikke medtaget i opgørelsen af den tredje gruppe.