Færre virksomheder angiver deres oplysninger korrekt
Mange virksomheder begår fejl ved angivelsen af skatte- og momsoplysninger. Det viser Skattestyrelsens undersøgelser af regelefterlevelsen blandt små og mellemstore virksomheder med under 250 ansatte. Undersøgelserne danner et billede af virksomheders vilje og evne til at efterleve skatte- og momsreglerne og giver dermed Skattestyrelsen mulighed for at målrette vejlednings- og kontrolindsatser mod de virksomheder, hvor risikoen for at begå fejl eller svindel er størst.
Virksomheder begår flere fejl end borgere. Det skyldes først og fremmest, at godt 92 pct. af skatteoplysningerne på personområdet automatisk overføres til årsopgørelsen fra tredjeparter, som fx arbejdsgivere, banker og pensionsselskaber. Virksomheder skal derimod i langt højere grad selv angive oplysninger om fx indkomst, overskud, gæld og omkostninger, hvilket øger risikoen for fejl.
Fejl i indberetning af skat
Skattestyrelsens undersøgelser viser, at flere virksomheder begår fejl i angivelsen af skatteoplysninger. Andelen af virksomheder, der begår fejl, er steget fra 54 pct. i 2011 til 71 pct. i 2020. Generelt viser Skattestyrelsens undersøgelser, at virksomhederne har en stigende tendens til fejl i angivelsen af skat. Fra 2020 og frem gennemføres undersøgelsen årligt med en mindre stikprøve, hvilket øger usikkerheden. Derfor skal udviklingen fra 2018 til 2020 tolkes med forsigtighed.
Anm.: Fra 2020 gennemføres undersøgelsen årligt på baggrund af en mindre stikprøve. Den mindre stikprøve medfører, at estimaterne for regelefterlevelsen er forbundet med en større usikkerhed. Usikkerheden i undersøgelserne i 2011, 2013, 2015 og 2018 er +/- 2 procentpoint. Usikkerheden i 2020 er +/- 4 procentpoint. Dermed er stigningen fra 2018 til 2020 ikke statistisk signifikant.
Når der konstateres fejl, kan langt de fleste henføres til simple fejl, som fx kan skyldes manglende viden, uhensigtsmæssige interne processer eller misforståelser. En mindre andel af virksomhederne begår grove fejl. Undersøgelser fra Skattestyrelsen viser, at det i perioden 2011 til 2020 er mellem 8 pct. og 12 pct. af virksomhederne, der begår grove fejl.
Fra 2018-undersøgelsen opereres der ikke længere med en bagatelgrænse for fejl. Det skønnes, at ca. halvdelen af stigningen i fejlprocenten fra 2015 til 2018 kan forklares med, at der ikke længere opereres med en bagatelgrænse for fejl.
Fejl i angivelse af moms
Virksomhederne begår færre fejl på momsområdet sammenlignet med skatteområdet. Dog ses der også på momsområdet en stigende tendens til, at virksomhederne begår fejl. I 2011 begik 41 pct. af de momspligtige virksomheder fejl i momsangivelsen, mens andelen var steget til 64 pct. i 2020. Som for skatteområdet skal udviklingen fra 2018 til 2020 dog fortolkes med forsigtighed, da den reducerede stikprøvestørrelse øger usikkerheden.
Udvikling i andelen af virksomhederne med fejl i angivelsen af moms, 2011-2020
Anm.: Fra 2020 gennemføres undersøgelsen årligt på baggrund af en mindre stikprøve. Den mindre stikprøve medfører, at estimaterne for regelefterlevelsen er forbundet med en større usikkerhed. Usikkerheden i undersøgelserne i 2011, 2013 og 2015 er +/- 2 procentpoint. Usikkerheden i 2018 er +/- 3 procentpoint. Usikkerheden i 2020 er +/- 5 procentpoint. Dermed er faldet fra 2018 til 2020 ikke statistisk signifikant.
Ligesom det gælder for skatteområdet, viser undersøgelser fra Skattestyrelsen, at de fleste momsfejl kan henføres til manglende viden, misforståelser, mv., mens en mindre andel af virksomhederne har grove fejl. I perioden 2011 til 2020 er det således mellem 9 pct. og 14 pct. af virksomhederne, der har grove fejl i angivelsen af moms.
Det skønnes, at ca. en tredjedel af stigningen fra 2015 til 2018 kan forklares med, at der ikke længere opereres med en fast bagatelgrænse.
Skattestyrelsen arbejder løbende på fokuserede vejlednings- og kontrolindsatser målrettet virksomheder, hvor risikoen for at begå fejl eller svindel er størst. Det gælder eksempelvis den gruppe af virksomheder, som begår grove fejl. Det kan være virksomheder, som fortsætter driften, selvom de er blevet tvangsafmeldte, eller virksomheder, som tidligere har begået grove fejl.
Der er ligeledes ekstra fokus på nyregistrerede virksomheder, hvor både vejledning og kontrol sikrer, at virksomhederne kommer godt fra start.
Endelig har Skattestyrelsen også en særlig indsats i forhold til digital platformsøkonomi, hvor der eksempelvis kan opstå tvivl om, hvorvidt der er tale om reel selvstændig virksomhed, eller om der er tale om arbejdstager/arbejdsgiverforhold.
Sådan måler Skattestyrelsen små og mellemstore virksomheders regelefterlevelse
Små og mellemstore virksomheders regelefterlevelse måles ved at kontrollere en tilfældigt udvalgt stikprøve af virksomhederne. Stikprøven udvælges, så den udgør et repræsentativt udsnit af alle små og mellemstore virksomheder med under 250 ansatte. Undersøgelsen afdækker ikke told og afgifter. På grund af kompleksiteten i store virksomheder med mere end 250 ansatte gennemføres der ikke de samme regelefterlevelsesundersøger af disse. Dog samler Skattestyrelsen generelt viden på andre måder, blandt andet ved målrettede kontroller og international udveksling af oplysninger.
For de små og mellemstore virksomheder foretages en grundig gennemgang af virksomhedernes moms- og skattemæssige forhold. I tilfælde, hvor der ikke er selvangivet korrekt, registreres de forskellige typer af fejl, og ændringen af beskatningsgrundlaget opgøres. Ligeledes vurderes virksomhedernes vilje og evne til at angive korrekt ud fra antallet og karakteren af fejl. Informationer om regelefterlevelsen giver Skattestyrelsen indblik i, hvilke fejltyper, der er hyppigst, og hvilke forhold der karakteriserer virksomheder, som begår simple og grove fejl.
Vurderingen af, om en virksomhed begår simple eller grove fejl, sker som en samlet betragtning af virksomhedens fejl. Her indgår blandt andet størrelsen på den samlede regulering, antallet af fejl samt hvorvidt fejlene er enkeltstående eller begået gentagne gange. For momspligtige virksomheder sker vurderingen på tværs af skat og moms.
Hvor undersøgelserne tidligere er blevet gennemført med nogle års mellemrum, bliver de fra og med 2020-undersøgelsen gennemført årligt, men på baggrund af en mindre stikprøve. Den mindre stikprøve medfører imidlertid, at estimaterne for regelefterlevelsen i 2020 er forbundet med en større usikkerhed, og derfor bør tolkes med forsigtighed.
Bagatelgrænse
Skattestyrelsen har tidligere i forbindelse med undersøgelse af regelefterlevelse opereret med en bagatelgrænse på 4.000 kr. for skat og 2.500 for moms. Mellem 2015 og 2018-undersøgelsen blev retningslinjerne for sagstilskæring i forbindelse med Skattestyrelsens kontrolarbejde ændret. Det betød, at det ikke længere var muligt at fastsætte en beløbsgrænse for, hvornår en sag blev registret med fejl. For Skattestyrelsens stikprøveundersøgelser af små og mellemstore virksomheder betød ændringen, at flere mindre sager med reguleringer, der tidligere ville være faldet for bagatelgrænsen, nu indgår i undersøgelsen.
Retningslinjerne for sagstilskæring blev igen tilrettet, inden 2020-undersøgelsen blev gennemført. Med denne tilpasning kan Skattestyrelsen undlade at foretage en regulering, når der er tale om fejl af mindre betydning, og hvor der ikke er risiko for gentagelse eller hvor det vurderes, at vejledning i den konkrete situation vil have større effekt. I modsætning til tidligere er der ikke tale om en egentlig beløbsmæssig bagatelgrænse, men om en konkret vurdering i hver enkelt sag.
Disse ændringer har selvsagt betydning for udfaldet af undersøgelserne af regelefterlevelsen. Skattestyrelsen vurderer, at den seneste ændring af retningslinjerne har mindre effekt på fejlprocenten, end da den beløbsmæssige bagatelgrænse blev fjernet.