Gå til indhold

Personskatteprovenuet runder 640 mia. kr.

Hvert år betaler borgerne i Danmark forskellige typer af personskatter af deres indkomst, fx bund- og topskat samt arbejdsmarkedsbidrag. Personskatterne er den største indtægtskilde for den danske stat.

I 2021 udgjorde det samlede personskatteprovenu godt 640 mia. kr. Det er over halvdelen af det samlede skatte- og afgiftsprovenu på omkring 1.200 mia. kr., der årligt bliver indbetalt til statskassen.

Siden 2017 er personskatteprovenuet steget med over 100 mia. kr. Alene fra 2019 til 2021 steg provenuet med over 67 mia. kr., hvilket udgør to tredjedel af stigningen.

Udvikling i personskatteprovenu 2017-2021

""

 

Provenuet følger den generelle fremgang i den økonomiske udvikling i samfundet. Når flere kommer i beskæftigelse, eller lønningerne på arbejdsmarkedet stiger, så øges skattegrundlaget og indkomstskatterne også.

Udviklingen i danskernes skattebetaling de seneste år skyldes især, at borgerne fik mulighed for at få udbetalt indefrosne feriemidler i 2020 og 2021. Det var et politisk tiltag for at holde gang i økonomien og afdæmpe de negative effekter som følge af covid-19. Indkomstskatterne fra udbetalingen af de udbetalte feriemidler udgjorde i 2020 og 2021 knap 35 mia. kr.

De statslige indkomstskatter er den største post i danskernes skattebetaling og udgjorde knap 307 mia. kr. i 2021. Provenuet fra de statslige indkomstskatter er steget med godt 15 mia. kr. fra 2019 til 2020 og med yderligere knap 13 mia. kr. fra 2020 til 2021.

Bundskatten betales af alle skattepligtige borgere med en indkomst, der overstiger personfradraget. Provenuet fra bundskatten udgjorde omtrent halvdelen af de statslige indkomstskatter i 2021. Bundskatteprovenuet steg fra godt 143 mia. kr. i 2019 til knap 160 mia. kr. i 2021. Det er en stigning på 11 pct. i en periode, hvor der samtidig har været en faldende sats på bundskatten som kompensation for kommunale skatteforhøjelser.

Topskatten betales af borgere, der har skattepligtig indkomst, som overstiger topskattegrænsen. Borgerne skal betale 15 pct. i topskat af den indkomst, der overstiger topskattegrænsen. Siden 2017 er topskattegrænsen hævet fra 479.600 kr. til 544.800 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag er fratrukket. Det samlede provenu fra topskatten har været nogenlunde stabilt siden 2017 og lå i 2021 på 20 mia. kr.

Det stigende bidrag fra topskatten kan blandt andet skyldes, at lønningerne har fulgt fremgangen i samfundsøkonomien samt udbetalingen af indefrosne feriemidler, som har betydet en større samlet indtægt for mange borgere i 2020 og 2021. Omkring 520.000 borgere betalte topskat i 2021 mod 480.000 borgere i 2019.

Alle borgere med tilknytning til arbejdsmarkedet betaler et bidrag på 8 pct. af al arbejdsindkomst. Dette kaldes arbejdsmarkedsbidrag. Det gælder fx løn, honorarer, feriepenge eller overskud af selvstændig virksomhed. I modsætning til andre typer af skatter betales der ikke arbejdsmarkedsbidrag af overførselsindkomster. Provenuet fra arbejdsmarkedsbidrag er løbende steget siden 2017. I 2021 udgjorde arbejdsmarkedsbidrag godt 110 mia. kr., hvilket er en stigning på knap 10 mia. kr. siden 2019.

Samlet personskatteprovenu, 2017-2021

Mia. kr. (løbende priser)

2017

2018

2019

2020

2021

Samlet personskatteprovenu

539,5

553,1

575,6

606,3

642,9

Statslige indkomstskatter

259,2

269,5

278,9

294,0

306,8

- Bundskat

111,3

126,9

143,4

151,6

159,8

- Topskat

17,5

17,5

17,6

18,8

20,2

- Udligningsskat

0,2

0

0

0

0

- Sundhedsbidrag

19,2

9,7

0

0

0

- Begrænset skattepligtige

2,6

2,6

2,3

2,3

2,4

- Ejendomsværdiskat

14,2

14,5

14,8

15,0

14,2

- Arbejdsmarkedsbidrag

94,2

98,3

100,8

106,3

110,4

Kommunale indkomstskatter mv.

236,9

239,3

247,6

263,0

277,9

Kirkeskat

6,4

6,4

6,6

7,0

7,3

Aktieskat

27,3

28,2

30,3

29,9

36,1

Pensionsbeskatning

7,9

7,9

8,0

8,0

7,8

Øvrige indkomstskatter

1,8

1,8

4,2

4,5

7,0

Anm.: Øvrige indkomstskatter indeholder statslig og kommunal dødsboskat, skat fra virksomhedsordningen, grøn check mm. Kategorien Kirkeskat er medtaget for at synliggøre alle personlige indkomstskatter til stat, kommune og kirke. Det bemærkes, at kategorien ikke indgår i nationalregnskabsopgørelsen af de samlede skatteindtægter.

De kommunale indkomstskatter er den næststørste post i det samlede personskatteprovenu og udgjorde knap 278 mia. kr. i 2021. Provenuet har generelt været stigende fra 2017, men den største stigning skete fra 2019 til 2020, hvor provenuet steg med over 15 mia. kr. Fra 2020 til 2021 steg provenuet med yderligere knap 15 mia. kr. Det skyldes dels en mindre stigning i de kommunale skattesatser på tværs af landet og dels kommunale skatteindtægter fra udbetalingen af indefrosne feriemidler.

Skatteprovenuet fra aktieindkomst afhænger af størrelsen på udbytte, gevinster og tab fra handlen med værdipapirer. Borgere med aktieindkomst op til 56.500 kr. (i 2021) skal betale aktieskat på 27 pct. af indkomsten. Aktieindkomst derover beskattes med 42 pct. Provenuet fra aktieskatten er steget med knap 6 mia. kr. fra 2019 til 2021.

Det stigende provenu fra aktieskat skyldes, at flere borgere har investeret deres penge i aktier og andre værdipapirer de seneste år. Aktiemarkederne blev kun kortvarigt negativt ramt under covid-19, og i 2021 har de danske aktiekurser generelt været stigende. Det betyder, at borgerne samlet set har tjent penge på enten salg af aktier eller udbytte fra aktierne, hvoraf der skal betales aktieskat.

Pensionsbeskatningsprovenuet har i perioden fra 2017 til 2021 ligget stabilt på omkring 8 mia. kr. årligt.

Langt størstedelen af det årlige personskatteprovenu stammer fra de statslige og kommunale indkomstskatter. De udgjorde henholdsvis 48 pct. og 43 pct. af det samlede personskatteprovenu i 2021. De resterende 9 pct. af personskatteprovenuet opkræves i kirkeskat, aktieindkomstskat, pensionsbeskatning og øvrige indkomstskatter.

Der er ikke de store udsving i fordelingen igennem årene. Siden 2019 er andelen af provenuet fra de statslige indkomstskatter faldet med 0,9 procentpoint, der er fordelt ud på de andre skattearters andele.

Personskatteprovenu fordelt på skattearter, 2021

""

Anm.: Figuren summer til mere end 100 på grund af afrundinger.

Antallet af skattepligtige borgere er steget støt siden 2017. Fra 2017 til 2021 er antallet af skattepligtige borgere steget med knap 60.000. I 2021 bidrog knap 5,2 mio. skattepligtige borgere til statskassen.

Samtidig er den gennemsnitlige skattebetaling per borger steget med næsten 19.000 kr. fra 2017 til 2021. I 2021 bidrog borgerne i gennemsnit med knap 124.000 kr. i skattebetaling.

Antal skattepligtige og gennemsnitlig årlig skattebetaling, 2017-2021

 

2017

2018

2019

2020

2021

Antal skattepligtige (1.000 personer)

5.135

5.152

5.175

5.175

5.194

Gennemsnitlig skattebetaling (kr.)

105.070

107.361

111.237

117.156

123.786

Kilde: Skattestyrelsen og Skatteministeriet