Borgerne efterlever i høj grad skattereglerne
Skattestyrelsen har siden indkomståret 2006 gennemført stikprøvekontroller af borgernes efterlevelse af skattereglerne. Formålet er at afdække borgernes evne og vilje til at følge reglerne for skattebetaling. Undersøgelserne viser, at langt de fleste borgere efterlever skattereglerne. Alligevel er der risiko for fejl, ligesom nogle få begår grove fejl eller bevidst forsøger at snyde med skattebetalingen.
I undersøgelserne af borgernes regelefterlevelse inddeler Skattestyrelsen fejl i to typer; simple fejl og grove fejl. Simple fejl begås uagtsomt og kan fx skyldes misforståelser. Grove fejl begås groft uagtsomt eller forsætligt og kan være strafbare.
Undersøgelserne af borgernes regelefterlevelse indgår i Skattestyrelsens arbejde med at identificere særligt risikofyldte områder, hvor der ofte bliver begået fejl eller snydt, og hvor vejlednings- og kontrolarbejdet skal styrkes.
Fra 2019 er der foretaget en metodeændring i undersøgelsen af borgernes regelefterlevelse af skattereglerne, da der ikke længere er en bagatelgrænse for fejl i undersøgelsen. Det betyder, at flere fejl afdækkes i undersøgelsen, som dermed giver et mere retvisende billede af regelefterlevelsen. Det betyder også, at det kan se ud som om, at borgerne begår flere fejl, selvom det blot er udtryk for, at Skattestyrelsen nu også registrerer fejl af mindre beløb end tidligere.
Skattestyrelsens undersøgelser viser, at borgernes regelefterlevelse er på et højt niveau. Andelen af borgere, som efterlever skattereglerne, har konstant været over 84 pct. siden 2013.
Den høje regelefterlevelse skyldes i høj grad, at knap 92 pct. af skatteoplysningerne i årsopgørelsen indberettes automatisk til Skattestyrelsen fra tredjeparter, som fx arbejdsgivere, banker og pensionsselskaber.
Udviklingen i borgernes regelefterlevelse, 2013–2020
Anm.: Den stiplede linje angiver, at der fra 2019 og frem er foretaget en metodeændring, hvor bagatelgrænsen er blevet afskaffet. Samtidig er undersøgelsen gået over til at være en årlig undersøgelse frem for hvert andet år.
Fra 2017 til 2020 er den samlede andel af borgere, der begår fejl, steget fra godt 7 pct. til omkring 16 pct., jf. figur 3. Skattestyrelsen vurderer, at op mod 5 procentpoint af stigningen kan skyldes, at flere borgere registreres med fejl, fordi der ikke længere opereres med en bagatelgrænse. Den resterende del af stigningen kan tilskrives en stigende tendens til særligt at begå simple fejl.
Sådan måler Skattestyrelsen borgernes regelefterlevelse
Borgernes regelefterlevelse måles ved at kontrollere en stikprøve af tilfældigt udvalgte skatteydere. Ved kontrollen gennemgås borgerens skattemæssige forhold, eventuelle fejl registreres og rettes, og borgerens vilje og evne til at angive korrekt vurderes. Idet der alene måles på borgernes evne til at angive korrekt, er det ikke undersøgt, hvorvidt tredjepartsoplysninger er korrekte. Således vil en borger, hvis årsopgørelse udelukkende består af låste felter, som er angivet af tredjeparter, blive registreret som, at borgeren har efterlevet skattereglerne. At have efterlevet skattereglerne forudsætter således ikke en aktiv handling fra borgerens side.
Afhængigt af antallet og karakteren af fejlen vurderes det, om borgeren har forsøgt at efterleve reglerne eller omgå reglerne med vilje. Fx vil en borger, der har taget for lille et fradrag, og dermed snydt sig selv, blive vurderet som at have forsøgt at efterleve reglerne. Idet stikprøven er tilfældigt udvalgt, kan resultaterne af kontrollerne bruges til at estimere regelefterlevelsen for alle borgere og ikke blot de borgere, der blev kontrolleret i stikprøven.
Undersøgelsen omfatter ikke sort arbejde eller selvstændigt erhvervsdrivende. Informationer om regelefterlevelsen giver Skattestyrelsen indblik i, hvilke fejltyper der er hyppigst og hvilke forhold, der karakteriserer personer, der begår simple og grove fejl.
Afhængigt af antallet og karakteren af fejlen vurderes det, om borgeren har forsøgt at efterleve reglerne eller omgå reglerne med vilje. Fx vil en borger, der har taget for lille et fradrag og dermed snydt sig selv, blive vurderet som at have forsøgt at efterleve reglerne. Idet stikprøven er tilfældigt udvalgt, kan resultaterne af kontrollerne bruges til at estimere regelefterlevelsen for alle borgere og ikke blot de borgere, der blev kontrolleret i stikprøven.
Undersøgelsen omfatter ikke sort arbejde eller selvstændigt erhvervsdrivende. Informationer om regelefterlevelsen giver Skattestyrelsen indblik i, hvilke fejltyper der er hyppigst og hvilke forhold, der karakteriserer personer, der begår simple og grove fejl.
Bagatelgrænse
Skattestyrelsen har i tidligere regelefterlevelsesundersøgelser opereret med en bagatelgrænse på 4.000 kr. I mellem 2017 og 2019-undersøgelsen afskaffede Skattestyrelsen bagatelgrænsen, hvilket har medført et ændret administrationsgrundlag for regelefterlevelsesundersøgelserne. Formålet med afskaffelsen af bagatelgrænsen har været at sikre en mere præcis opgørelse af borgernes regelefterlevelse.
Ændringen har alt andet lige har medvirket til, at fejlprocenten er steget i forhold til tidligere undersøgelser. Af stigningen i fejlprocenten på 8 procentpoint fra 2017 til 2019, vurderes op mod 5 procentpoint at skyldes afskaffelsen af bagatelgrænsen.