Kontroller mod kædesvig viser fejl i 9 ud af 10 tilfælde

Langt de fleste virksomheder i Danmark overholder de danske skatteregler. Der er dog nogle virksomheder, der bevidst forsøger at undgå at betale skat og moms ved at benytte kæder af underleverandører, stråmandsvirksomheder og fiktive fakturaer. Undervejs i kæderne bliver det uklart, hvem der reelt har udført et stykke arbejde, modtaget betaling og dermed rettelig skal betale skat og moms. Det kaldes for kædesvig.

Skattestyrelsen samarbejder med en række andre myndigheder, herunder politiet, om at bekæmpe skatteøkonomisk kriminalitet, fx kædesvig. I kontrollerne har styrelsen fokus på at afdække hele kæden af virksomheder og deres skatte- og momsbetalinger med henblik på at stoppe og forebygge svig.

I perioden fra 2020 til 2024 har Skattestyrelsen gennemført knap 12.000 kontroller i indsatsen mod kædesvig, og i gennemsnit har styrelsen fundet fejl i 9 ud af 10 kontroller i perioden fra 2020 til 2024, jf. figur 1. Alene i 2024 har styrelsen gennemført ca. 2.400 kontroller.

Figur 1. Antal kontroller og træfprocent for kædesvig, 2020-2024

De kontrollerede virksomheder udvælges ud fra en vurdering af risiko og væsentlighed, fx størrelse på sagen, gengangere eller ud fra henvendelser fra øvrige myndigheder. Skattestyrelsen anvender systematisk viden og erfaringer fra kontrolindsatsen til at sikre en målrettet og effektiv kontrol mod kædesvig. 

Udsendte opkrævninger for over 4 mia. kr. siden 2020

Når Skattestyrelsen finder fejl eller svig hos en virksomhed, sender styrelsen en opkrævning på den manglende skatte- og momsbetaling. I visse tilfælde fører det også til en politianmeldelse eller en administrativ sanktion, fx bøde, tvangsafmeldelse fra deres registrering for moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, solidarisk hæftelse eller skattearrest.

I perioden fra 2020 til 2024 har Skattestyrelsens kontrolindsats ført til udsendte opkrævninger for over 4,2 mia. kr., jf. figur 2. Alene i 2024 udsendte styrelsen opkrævninger for ca. 780 mio. kr.

Figur 2. Udsendte opkrævninger, mio. kr., 2020–2024 (2024-niveau)

Nye sanktionsmuligheder skal forebygge svig

I 2023 blev et bredt flertal i Folketinget enige om en række nye administrative sanktionsmuligheder, der skal sikre, at overtrædelser både sanktioneres hurtigere og hårdere. Sanktionsmuligheder skal være med til at gøre det sværere og mindre attraktivt for virksomheder og deres ledelse fx at indgå i kædesvig ved fx at købe fiktive fakturaer. Dermed er det også forventningen, at Skattestyrelsen i højere grad vil kunne stoppe organiseret skattesvindel fremover.

Med de nye regler kan Skattestyrelsen nu inddrage registreringen af virksomheder, der udsteder eller bruger fiktive fakturaer, ligesom ledelsen i virksomheder, der fx bruger fiktive fakturaer, kan blive holdt økonomisk ansvarlig for evt. gæld, der er opstået i forbindelse med svigen. Skattestyrelsen har også fået mulighed for i visse tilfælde at tage arrest af indeståender på virksomheders bankkonti.
De nye sanktionsmuligheder trådte i kraft i 2024 og er en vigtig del af den fremadrettede indsats mod økonomisk kriminalitet.

Læs mere om Skattestyrelsens indsats mod kædesvig her.