Digitale kontroller reducerer fejl og snyd

Kombinationen af øget digitalisering og flere tredjepartsdata har givet Skattestyrelsen mulighed for at udvikle og indføre digitale hjælpe- og kontrolværktøjer i årsopgørelsen.

Nogle aktiveres automatisk, når borgeren indtaster eller ændrer oplysninger i TastSelv, mens andre udelukker selve muligheden for at ændre i årsopgørelsen.

Fælles for de digitale kontroller er, at de skal gøre det nemmere for borgerne at betale korrekte skatter og afgifter og samtidig gøre det svært for de få, der forsøger at snyde med skattebetalingen.

De digitale stopklodser er placeret på årsopgørelsens åbne felter. Det vil sige felter, hvor borgeren enten har mulighed for selv at indtaste oplysninger eller at rette i de fortrykte oplysninger.

De digitale kontroller er i stand til løbende at gennemgå indtastninger og udvælge indberetninger med atypiske mønstre til yderligere kontrol, jf. figur 7.

Atypisk adfærd er ikke nødvendigvis lig med forkert adfærd. Aktiveringen af en stopklods fortæller blot Skattestyrelsen, at den pågældende årsopgørelse indeholder indikatorer på fejl eller snyd og derfor skal gennemgå yderligere kontrol.

Figur 7. Digitale stopklodser

Kilde: Skattestyrelsen

I perioden fra 2020 til 2022 blev de digitale kontroller automatisk aktiveret knap 2 mio. gange årligt. Alene i 2022 vurderer Skattestyrelsen, at de digitale kontroller har resulteret i en regulering af uberettigede beløb på årsopgørelsen for i alt godt 360 mio. kr.

Digitale kontroller forhindrer uberettigede fradrag

’Det digitale kontrolværktøj’ er et eksempel på et kontrolværktøj, som borgerne møder på årsopgørelsen. Værktøjet er i stand til løbende at gennemgå alle de indtastninger, der foretages i TastSelv. Indberetninger, der i kontrolværktøjet klassificeres med middel eller høj risiko for, at indberetningen er fejlagtig eller forsøg på snyd, udtages til manuel kontrol. Her foretager Skattestyrelsen en vurdering af, om der er tale om fejl eller snyd, eller om indberetningen er kor-rekt.

Fra 2020 til 2022 har kontrolværtøjet ført til over 4.200 sager med en samlet træfprocent på næsten 89 pct. Værktøjet har således været med til at forhindre uretmæssige udbetalinger for et anslået beløb på godt 120 mio. kr., jf. figur 8.


Figur 8. Resultater af sager fra ’Det digitale kontrolværktøj’, 2020-2022 (2022-niveau)

Anm.: (1) Forhindrede udbetalinger er beregnet ved 25 pct. af summen af nettoændringer på hhv. kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag, som er tillagt 40 pct. af summen på nettoændringer på personlig indkomst og aktieindkomst. (2) Tallene for 2022-niveau er beregnet ud fra BNP opgjort i Økonomisk Redegørelse, Maj 2023.
Kilde: Skattestyrelsen