Den digitale årsopgørelse

Med indførslen af indkomst- og formuebeskatning i Danmark i 1903 opstod behovet for at vide, hvad den enkelte borger tjener og har af formue. Det var dengang frivilligt, om borgeren ville sende oplysningerne til ligningsmyndighederne. Blev det ikke gjort, var det myndighedernes opgave at skønne, hvad borgeren skulle betale i skat. Det er det, vi i dag kender som årsopgørelsen.

I dag modtager skattepligtige borgere i Danmark en digital årsopgørelse, med-mindre de er fritaget for digital post. Årsopgørelsen er borgernes oversigt over deres indkomst, fradrag og samlede skattebetaling fra det seneste indkomstår. Den fortæller, om borgeren har betalt korrekt skat. Hvis der er betalt for meget, skal borgeren have udbetalt overskydende skat. Er der omvendt betalt for lidt i skat, skal borgeren betale restskat.

Langt hovedparten af borgernes skattepligtige oplysninger finder i dag automatisk vej til årsopgørelsen. Det sker via indberetninger fra tredjeparter, fx arbejdsgivere og banker. Indberetningerne har gjort det mere simpelt for borgerne at forholde sig til skattebetalingen og betyder, at langt de fleste borgere ikke behøver foretage sig noget – ud over at kontrollere, om oplysninger fra tredjeparter og andre forhold er korrekte. Samtidig er risikoen for ubevidste fejl og snyd reduceret.

I 2021 var 92 pct. af oplysningerne på årsopgørelsen således baseret på tredje-partsindberetninger, mens resten af oplysningerne stammede fra borgernes egne indtastninger og sagsbehandling i Skattestyrelsen, jf. figur 4.

Figur 4. Kilder til indkomstbeløb i årsopgørelsen, 2021

Kilde: Skattestyrelsen

 

Skattestyrelsen lancerede i 2020 en skræddersyet årsopgørelse, hvor borgere med simple skatteforhold kun får vist felter, som Skattestyrelsen vurderer, er relevante for den enkelte. Tidligere fik disse borgere vist 66 felter på årsopgørelsen, hvoraf en stor del ikke var relevante for størstedelen af borgerne.

Nu har de fleste borgere kun adgang til tre til tolv felter, hvor de enten har mulighed for selv at indtaste oplysninger eller at rette i de fortrykte oplysninger. Det har gjort årsopgørelsen endnu mere overskuelig og minimeret risikoen for fejl og snyd yderligere.

 

Danmarks største offentlige digitale begivenhed

Når årsopgørelsen åbner hvert år i marts, kan tæt på 5 mio. skattepligtige borgere se på TastSelv, om de skal have penge tilbage i skat, eller om de skal betale restskat. Årsopgørelsen er Danmarks største offentlige digitale enkeltbegivenhed.

Skattestyrelsen oplever hvert år stor interesse for at se, om årets tal er grønt eller rødt i TastSelv.

I 2022 loggede omkring 82 pct. af de skattepligtige borgere med en digital årsopgørelse ind for at se deres årsopgørelse på skat.dk, jf. figur 5. En stor del loggede ind umiddelbart efter, at Skattestyrelsen åbnede for årsopgørelsen, hvilket skabte travlhed og dermed ventetid.

Figur 5. Aktivitet på TastSelv, 2019-2022

 

Anm.: (1) Godt 0,5 mio. borgere er fritaget for Digital Post og modtager derfor deres årsopgørelse med et fysisk brev. Disse indgår derfor ikke i opgørelsen. (2) Borgere på ordningen med et oplysningsskema, dvs. blandt andet selvstændig erhvervsdrivende og borgere med komplekse udlandsforhold, er ikke omfattet af figuren. (3) Figuren viser antal borgere på en årsopgørelsesordning, der har set og ændret årsopgørelsen i perioden fra årsopgørelsens åbning medio marts til oplysningsfristens udløb den 1. juli. Dog var oplysnings-fristen for indkomstårene 2019 og 2020 udskudt til den 1. september pga. coronapandemien. Borgere på en årsopgørelsesordning har frist til at foretage rettelser den 1. maj, men hvis borgeren er samlevende med en ægtefælle på en ordning med et oplysningsskema er begge omfattet af den senere frist. Derfor er den 1. juli valgt som skæringsdato i tabellen for årene 2021 og 2022, men den 1. september for 2019 og 2020.
Kilde: Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen gør løbende borgerne opmærksomme på, at det er vigtigt at tilpasse forskudsopgørelsen, hvis der sker ændringer i deres indkomst- og skatteforhold, så det kommer til at stå korrekt på årsopgørelsen.

Den voksende mængde tredjepartsindberetninger har medvirket til, at omkring 75 pct. af borgerne i 2022 ikke foretog nogen eller kun meget få rettelser i deres årsopgørelse.