Personskatteprovenuet tæt på 680 mia. kr.
Det samlede personskatteprovenu udgjorde i 2022 knap 680 mia. kr., jf. figur 1. Det udgør dermed over halvdelen af det samlede skatte- og afgiftsprovenu på omkring 1.200 mia. kr., der årligt bliver indbetalt til den danske statskasse.
Provenuet følger den generelle økonomiske udvikling i samfundet, som blandt andet udvikler sig i takt med beskæftigelsen og lønningerne på arbejdsmarkedet. Indkomstskatterne stiger, når lønningerne stiger, og flere kommer i arbejde. Det samlede personskatteprovenu (opgjort i 2022-niveau) har således ligget nogenlunde stabilt siden 2015, jf. figur 1.
Figur 1. Udvikling i personskatteprovenu, 2015-2022 (2022-niveau)
Anm.: Tallene for 2022-niveau er beregnet ud fra BNP opgjort i Økonomisk Redegørelse Maj 2023.
Kilde: Skatteministeriet
2022 var kendetegnet ved høj inflation og et ekstraordinært højt BNP. Udviklingen var særligt drevet af blandt andet høje energipriser og meget høje indtægter for udvalgte sektorer, mens lønningerne derimod ikke steg i samme omfang. Den store stigning i BNP og inflation har derfor ikke afspejlet sig i personskatterne, hvorfor personskatteprovenuet korrigeret i 2022-niveau er faldet fra 2021 til 2022, jf. figur 1.
Danskernes høje skattebetaling i 2020 og 2021 skyldes især, at borgerne fik mulighed for at få udbetalt deres indefrosne feriemidler. Desuden blev der taget politiske tiltag i brug for at holde gang i økonomien og afdæmpe de negative effekter afledt af coronapandemien. Indkomstskatterne fra de udbetalte feriemidler udgjorde i 2020 og 2021 knap 35 mia. kr.
Udviklingen i personskatteprovenuet er nogenlunde stabil
Den største post i danskernes skattebetaling er de statslige indkomstskatter. De udgjorde knap 319 mia. kr. i 2022 og dermed 47 pct. af det samlede personskatteprovenu, jf. tabel 1.
Alle skattepligtige borgere, hvis indkomst overstiger deres personfradrag, skal betale bundskat. Bundskatten udgjorde over halvdelen af de statslige indkomstskatter i 2022 og var på 163 mia. kr. i 2022., jf. tabel 1.
Alle skattepligtige borgere med en indkomst, der overstiger topskattegrænsen, skal desuden betale topskat. I 2022 skulle borgere betale 15 pct. ekstra i skat af indkomst, der overstiger topskattegrænsen. Siden 2018 er topskattegrænsen hævet fra 498.900 kr. til 552.500 kr. i 2022, efter arbejdsmarkedsbidrag er fratrukket.
Provenuet fra topskat har ligget nogenlunde stabilt siden 2018 og udgjorde i 2022 over 21 mia. kr., jf. tabel 1. Omkring 550.000 borgere betalte topskat i 2022 mod 480.000 borgere i 2019.
Alle borgere med tilknytning til arbejdsmarkedet betaler desuden arbejdsmarkedsbidrag. Det er et bidrag på 8 pct. af al arbejdsindkomst. Det gælder fx løn, honorarer, feriepenge eller overskud fra selvstændig virksomhed. Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af overførselsindkomster. Provenuet fra arbejdsmarkedsbidraget var på knap 118 mia. kr. i 2022, jf. tabel 1.
Tabel 1. Samlet personskatteprovenu, 2018–2022
Anm.: (1) Øvrige indkomstskatter indeholder statslig og kommunal dødsboskat, skat fra virksomhedsordningen, grøn check mm. Kategorien Kirkeskat er medtaget for at synliggøre alle personlige indkomstskatter til stat, kommune og kirke. Det bemærkes, at kategorien ikke indgår i nationalregnskabsopgørelsen af de samlede skatteindtægter. (2) Pensionsbeskatning dækker over afgift eller indtægter fra afgifter fra kapitalpensionsordninger mv. Pensionsafkastskat er ikke medtaget. (3) Tallene for 2022-niveau er beregnet ud fra BNP opgjort i Økonomisk Redegørelse Maj 2023.
Kilde: Skatteministeriet
De kommunale indkomstskatter er den næststørste post i det samlede personskatteprovenu og udgjorde i 2022 knap 286 mia. kr., jf. tabel 1.
Aktieindkomstprovenuet afhænger af størrelsen på udbytter, gevinster og tab fra handel med værdipapirer. Borgere med aktieindkomst på op til 57.200 kr. (i 2022) skal betale aktieskat på 27 pct. af indkomsten. Al aktieindkomst derover beskattes med 42 pct.
Det samlede provenu fra aktieskatten var i 2022 på knap 51 mia. kr. Provenuet er steget med ca. 16 mia. kr. fra 2020 til 2022 og er alene fra 2021 til 2022 steget med over 10 mia. kr. Det svarer til en stigning på 26 pct. fra 2021, jf. tabel 1.
Den store stigning i provenuet fra aktieskat kan dels skyldes, at flere borgere de seneste år har investeret deres penge i aktier og andre værdipapirer, samt at aktiemarkedets udvikling har fået flere danskere til at realisere deres gevinster.
Pensionsbeskatningsprovenuet har i perioden fra 2018 til 2022 ligget nogenlunde stabilt på omkring 8-10 mia. kr. årligt, jf. tabel 1.
De statslige indkomstskatter fylder mest i personskatteprovenuet
De statslige og kommunale indkomstskatter udgør langt størstedelen af det årlige personskatteprovenu. I 2022 udgjorde de henholdsvis 47 pct. og 42 pct. af det samlede personskatteprovenu, jf. figur 2. De resterende 11 pct. opkræves i aktieskat, kirkeskat, pensionsbeskatning og øvrige indkomstskatter.
Fordelingen af personskatteprovenu på beskatningstyper har ikke haft de store udsving gennem årene. Siden 2020 har andelen på tværs af de forskellige skattearter blot ændret sig med få procent.
Figur 2. Personskatteprovenu fordelt på skattearter, 2022
Kilde: Skatteministeriet
Flere og flere borgere betaler skat
Over 5,3 mio. skattepligtige personer bidrog i 2022 til den danske statskasse i form af indkomstskat. Antallet af skattepligtige personer har været stigende siden godt 185.000, jf. tabel 2.
Den gennemsnitlige skattebetaling pr. person er ligeledes steget over en årrække. Fra 2020 til 2022 er den gennemsnitlige årlige skattebetaling dog faldet, hvilket følger udviklingen i det samlede skatteprovenu. Hver person bidrog således i gennemsnit med godt 127.000 kr. i skattebetaling i 2022, jf. tabel 2.
Tabel 2. Antal skattepligtige og gennemsnitlig årlig skattebetaling, 2018–2022 (2022-niveau)
Kilde: Skattestyrelsen og Skatteministeriet