Graduate i selskabsskat
Kickstart din karriere som selskabsskattespecialist.
Graduateprogrammet i selskabsskat henvender sig til dig, der har et ønske om at komme til at arbejde med komplekse nationale og internationale skatteproblemstillinger.
Er du god til at gennemskue komplekse strukturer, har du flair for revision, regnskab samt national og international selskabsskatteret, så giver graduateprogrammet dig muligheden for gennem arbejdet med de største koncernerne i Danmark at opnå en bred viden indenfor national og international selskabsskat.
I graduateprogrammet i selskabsskat tilbyder vi:
- Et 2-årigt faseopdelt forløb bestående af praktisk læring i enhederne og et skræddersyet kursusforløb, der er tilrettelagt, så du sideløbende kan arbejde med teori og praksis.
- Et graduateprogram, der giver dig mulighed for selv at sætte dit præg på retningen af dit graduateprogram. Du har mulighed for at vælge praktikophold inden for vores specialer.
- Et graduate-hold, som du kan sparre med om opgaveløsning og kompetenceudvikling, og som kan give dig et fagligt og socialt netværk i Skattestyrelsen bl.a. gennem graduate-events og kurser.
- En løbende dialog og sparring med både din leder samt en faglig mentor, hvor du kan søge råd og vejledning.