Gå til indhold

Restpuljen af coronalån for 1,3 mia. kr.

De virksomheder, som ikke har betalt deres lån tilbage eller har oprettet en betalingsordning, opgøres i en restpulje, der enten vil modtage en rykker for betaling eller er blevet sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Lige nu er lån for omkring 2,3 mia. kr. en del af restpuljen.

Opdateret: 9. februar 2024

Figur 1. Oversigt over restpuljen af coronalån pr. 19. januar 2024

""

Kilde: Skattestyrelsen

Restpuljen dækker over de lån, hvor betalingsfristen er overskredet, og virksomheden hverken har betalt lånet eller oprettet en betalingsordning.

Den samlede restpulje består dermed af lån for en værdi af 2,3 mia. kr. Her er der sendt 2,2 mia. kr. til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, jf. figur 1.

Konkursramte virksomheder

En virksomheds konkursstatus afgøres ud fra om der er afsagt konkursdekret for virksomheden. En virksomhed er dermed konkursramt, når der er afsagt konkursdekret.

Der er omkring 3.700 konkursramte virksomheder, som har et udestående på 1,9 mia. kr. under inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Heraf kan 0,9 mia. kr. henføres til coronalån, som er blevet opsagt i løbet af låneperioden af Skatteforvaltningen, hvor langt størstedelen af opsigelserne er sket på baggrund af, at virksomheden var på vej mod at blive insolvent.

Den resterende 1 mia. kr. stammer fra lån, hvor betalingsfristen er overskredet og virksomheden ikke har betalt lånet.