Over halvdelen af små og mellemstore selskaber begår fejl i angivelsen af skat
Dette står i modsætning til fx personskatteområdet, hvor mange oplysninger kommer fra tredjeparter såsom banker, pensionsselskaber og arbejdsgivere. Derfor er der også en større risiko for, at der er fejl i de oplysninger, selskaberne angiver.
Skattestyrelsen har gennem en årrække undersøgt små og mellemstore selskabers efterlevelse af skatte- og momsreglerne, jf. boks 2. Formålet er at danne et billede af selskabernes evne og vilje til at efterleve reglerne. Samtidig opnår Skattestyrelsen viden om udfordringer, risici og tendenser, som kan danne grundlag for en målrettet vejlednings- og kontrolindsats over for selskaberne.
Undersøgelser fra 2011 til 2020 viser, at der i stigende grad sker fejl, når små og mellemstore selskaber angiver deres skatteoplysninger. I 2011 begik 44 pct. af selskaberne fejl i skatteangivelsen, mens andelen i 2020 var 59 pct.
Fra 2015 til 2018 steg andelen af selskaber med fejl. Det skønnes, at ca. 4 procentpoint af stigningen skyldes, at der ikke længere opereres med en bagatel-grænse for fejl.
Udvikling i andelen af små og mellemstore selskaber med fejl i angivelsen af skat, 2011-2020
Anm.: Fra 2020 gennemføres undersøgelsen årligt på baggrund af en mindre stikprøve. Den mindre stikprøve medfører, at estimaterne for regelefterlevelsen er forbundet med en større usikkerhed. Usikkerheden i undersøgelserne i 2011, 2013, 2015 og 2018 er +/- 3 procentpoint. Usikkerheden i 2020 er +/- 5 procentpoint. Dermed er faldet fra 2018 til 2020 ikke statistisk signifikant og kan skyldes tilfældigheder.
Særligt tre fejltyper går igen
Resultater fra undersøgelserne for 2011 til 2020 viser, at der særligt er tre hyppige fejltyper, som har udfordret de små og mellemstore selskaber.
Den hyppigste fejltype hos selskaberne omhandler beskatningen af udbytte for hovedaktionærer. Der er tale om fejl, hvis en indkomst, som skulle være endt i selskabet, udbetales til en aktionær. Der er ligeledes tale om fejl, hvis et selskab afholder udgifter på vegne af en aktionær, eller hvis en aktionær handler med selskabet på vilkår, som ikke kunne være opnået med en uafhængig part.
En anden hyppig fejl vedrører private udgifter, hvor knap 12 pct. af selskaberne begik fejl. Fejltypen omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i selskabet som erhvervsmæssige udgifter, men som er private udgifter. Fejlene rangerer fra grove til de mere simple fejl. Eksempelvis er det en fejl, når nogle selskaber har fratrukket abonnementer, som primært er blevet brugt af medarbejderne til privat brug.
|
Fejltyper – selskaber |
Andel selskaber med fejl |
|
Yderligere udbytte – hovedaktionærbeskatning |
12,9 |
|
Yderligere udbytte – private udgifter |
11,7 |
|
Ikke fradragsberettigede udgifter |
9,7 |
Ikke fradragsberettigede udgifter udgør en tredje type fejl og omfatter forskel lige former for udgifter, der ikke kan fradrages. Det kan være udgifter, der ikke kan dokumenteres tilstrækkeligt, eller som ikke er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten i selskabet. Fx havde et selskab fratrukket eksterne udgifter til tyverialarm og renovation, som ikke er fradragsberettiget. Knap 10 pct. af selskaberne begik denne type fejl.
Sådan måler Skattestyrelsen små og mellemstore selskabers regelefterlevelse
Små og mellemstore selskabers regelefterlevelse måles ved at kontrollere en tilfældigt udvalgt stikprøve af selskaber. Stikprøven udvælges, så den udgør et repræsentativt udsnit af alle små og mellemstore selskaber med under 250 ansatte. Undersøgelsen afdækker ikke told og afgifter. På grund af kompleksiteten i store selskaber med mere end 250 ansatte gennemføres der ikke de samme regelefterlevelsesundersøger af disse. Dog samler Skattestyrelsen generelt viden på andre måder blandt andet målrettede kontroller og international udveksling af oplysninger.
Ved hver kontrol foretages en grundig gennemgang af alle selskabernes skattemæssige forhold. Blandt alle kontrollerede selskaber, som er momsregistrerede, er der også foretaget en kontrol af selskabets momsforhold. I tilfælde, hvor det vurderes relevant, aflægger Skattestyrelsen i forbindelse med kontrollen et på forhånd aftalt besøg hos selskabet. I tilfælde, hvor der ikke er selvangivet korrekt, registreres de forskellige typer af fejl, og ændring af beskatningsgrundlaget opgøres. For hvert selskab vurderes viljen og evnen til at angive korrekt baseret på antallet og karakteren af fejl.
Informationer om regelefterlevelsen giver Skattestyrelsen indblik i, hvilke fejltyper der er hyppigst, og hvilke forhold der karakteriserer virksomheder, som begår simple og grove fejl.
Vurderingen af, om en virksomhed begår simple eller grove fejl, sker som en samlet betragtning af virksomhedens fejl. Her indgår blandt andet størrelsen på den samlede regulering, antallet af fejl samt hvorvidt fejlene er enkeltstående eller begået gentagne gange.
Hvor undersøgelserne tidligere er blevet gennemført med nogle års mellemrum, bliver de fra og med 2020-undersøgelsen gennemført årligt, men på baggrund af en mindre stikprøve. Fra 2020-undersøgelsen vil det altså være muligt at følge udviklingen i fejlprocenten fra år til år. Den mindre stikprøve medfører imidlertid, at estimaterne for regelefterlevelsen i 2020 er forbundet med en større usikkerhed, og derfor bør tolkes med forsigtighed.
Bagatelgrænse og sagstilskæring
Skattestyrelsen har tidligere i forbindelse med undersøgelse af regelefterlevelse opereret med en bagatelgrænse på 4.000 kr. for skat og 2.500 for moms Mellem 2015 og 2018-undersøgelsen blev retningslinjerne for sagstilskæring i forbindelse med Skattestyrelsens kontrolarbejde ændret. Det betød, at det ikke længere var muligt at fastsætte en beløbsgrænse for, hvornår en sag blev registret med fejl. For Skattestyrelsens stikprøveundersøgelser af små og mellemstore selskaber betød ændringen, at flere mindre sager med reguleringer, der tidligere ville være faldet for bagatelgrænsen, nu indgår i undersøgelsen.
Retningslinjerne for sagstilskæring blev igen tilrettet, inden 2020-undersøgelsen blev gennemført. Med denne tilpasning kan Skattestyrelsen undlade at foretage en forhøjelse, når der er tale om fejl af mindre betydning, og hvor der ikke er risiko for gentagelse, eller hvor det vurderes, at vejledning i den konkrete situation vil have større effekt. I modsætning til tidligere er der ikke tale om en egentlig beløbsmæssig bagatelgrænse, men om en konkret vurdering i hver enkelt sag.
Disse ændringer har betydning for udfaldet af undersøgelserne af regelefterlevelsen. Skattestyrelsen vurderer, at den seneste ændring af retningslinjerne har mindre effekt på fejlprocenten, end da den beløbsmæssige bagatelgrænse blev fjernet.