Udveksling af skatteoplysninger understøtter kontrol

For at Skattestyrelsen kan sikre, at et selskab betaler korrekte skatter og afgifter, er de fleste selskaber forpligtet til at indberette et oplysningsskema (tidligere selvangivelse). Dette gælder også for selskaber i Danmark, der har et moder- eller datterselskab i udlandet.

Når et selskab har indberettet dets skatteoplysninger, kan Skattestyrelsen beregne dets årsopgørelse, som viser, om selskabet skylder penge, eller om det skal have penge tilbage fra Skattestyrelsen. Det er forholdsvist simpelt, hvis et selskab kun er placeret i Danmark. Her indberetter selskabet direkte til Skattestyrelsen.

Hvis en koncern er placeret i flere lande, bliver det dog vanskeligere for Skattestyrelsen at kontrollere, om der er betalt korrekte skatter og afgifter. Det skyldes, at det typisk kun er muligt at se den del af selskabets værdikæde, der er placeret i Danmark.

Hvis Skattestyrelsen fx skal vurdere, om det er aggressiv skatteplanlægning, når et moderselskab i Danmark sælger et patent, som et overskud er knyttet op på, til en kunstig lav pris til et datterselskab i et land med lavere beskatning, er der derfor brug for oplysninger fra udlandet.

Her kan udfordringen være, at det er svært at få de rigtige oplysninger fra udlandet, eller at data fra andre landes skattemyndigheder er for forskelligartede til at kunne bruges til kontrol i Danmark.

Derfor er der behov for, at danske myndigheder indgår i internationale samarbejder om gennemsigtighed og udveksling af data, herunder skatteoplysninger, for at kunne afregne korrekt og opdage forsøg på aggressiv skatteplanlægning eller skatteundgåelse.

Til at styrke værnet mod aggressiv skatteplanlægning og skatteunddragelse har Danmark blandt andet i arbejdsgrupper i EU og OECD arbejdet for at etablere et samarbejde om udveksling af skatteoplysninger. Da flere informationsudvekslinger er gjort obligatoriske og implementeret i dansk lovgivning, modtager og behandler Skattestyrelsen en stigende mængde data fra udlandet.

Danmark er en del af flere internationale aftaler, hvor et stigende antal lande deltager. Det understreges blandt andet af udviklingen i tilslutningen til OECD-konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager.

Konventionen udgør en overordnet aftale for internationalt samarbejde på skatteområdet. Heri er nedfældet de grundlæggende strukturer og rammerne for blandt andet udveksling af oplysninger og opkrævning af skattekrav i udlandet.

I 2011 var konventionen tilsluttet af 10 lande og skattemæssigt selvstændige områder, herunder Danmark. I 2022 var hele 146 lande tiltrådt. Som eksempel på en konkret aftale, som udspringer af samarbejdet i OECD, kan nævnes rammeværket for Base Erosion and Profit Shifting (BEPS).

141 lande og skattemæssigt selvstændige områder har tilsluttet sig aftalen, der blandt andet omhandler oplysningspligt for visse oplysninger for store multinationale koncerner, indførsel af minimumsstandarder for datakvalitet samt deling af viden om skadelig skattepraksis. Flere af initiativerne er implementeret i dansk lovgivning via skattekontrolloven.

Desuden har BEPS-projektet medvirket til yderligere samarbejde i EU gennem det såkaldte Directive on Administrative Co-Operation (DAC). Dette samarbejde gennemføres via vedtagelse af direktiver. DAC bliver løbende ændret og udvidet og medfører, at nogle data kommer automatisk fra udlandet, og at Danmark kan anmode aftaleparter om visse oplysninger, som de er forpligtet til at sende