Fremtiden for udveksling af oplysninger

Det forventes tilsvarende, at aggressiv skatteplanlægning og direkte undgåelse af skattebetaling ikke er et fænomen, der forsvinder.

Danske myndigheder arbejder ligesom OECD og EU løbende for udvidelser af både eksisterende og nye aftaler, da det er i Danmark og andre landes grundlæggende interesse, at alle betaler korrekte skatter og afgifter.

Nye aftaler skal være med til at sikre, at skattemyndighederne i de respektive lande kan følge nye tendenser, herunder på det digitale område. I 2021 vedtog Danmark sammen med de andre EU-lande DAC7, som udvider indsamling og udveksling af oplysninger mellem EU-landene, så også indkomster gennem digitale platforme omfattes.

I december 2022 fremsatte EU-Kommissionen desuden forslag om DAC8, som skal udvide indsamling og udveksling af skatteoplysninger til også at omfatte kryptoaktiver.

Derudover kan nævnes den globale aftale om beskatning af den digitale økonomi, som blev indgået i 2021 i OECD-regi, og som mere end 135 lande og skattemæssigt selvstændige områder, inklusive Danmark, har tilsluttet sig. Aftalen indebærer bl.a. en global standard for minimumsbeskatning for store multinationale koncerner og en delvis omfordeling af beskatningsret for de største og mest profitable globale koncerner.

OECD-aftalen sætter en global bund under selskabsskatten på 15 pct. og sikrer, at der i højere grad finder en beskatning sted i markedslandene. Den globale minimumsbeskatning skal træde i kraft 1. januar 2024 og forventes at have indflydelse for et stort antal selskaber på globalt plan.

Den delvise omfordeling af beskatningsretten skal træde i kraft i 2024 og forventes at have indflydelse for omtrent 100 globale koncerner, der har en tilstrækkelig stor omsætning og indtjening til at blive omfattet af reglerne.

Udviklingen i det internationale skattesamarbejde både i forhold til rammeværk, regler og dataudveksling gør derfor også, at Skattestyrelsen fremadrettet vil have et stærkt fokus på dette område.