Brug af data fra udlandet i gennemstrømningssager

I kombination med andre informationskilder bruger Skattestyrelsen data fra udlandet til at kontrollere, hvorvidt komplekse koncerner indeholder rent kunstige konstruktioner.

Koncernerne bruger denne slags kunstige konstruktioner til at flytte værdier mellem selskaber og dermed opnå lavere beskatning ved at undgå dansk kildeskat, hvilket illustreres i de såkaldte gennemstrømningssager.

Det kan eksempelvis opfattes som aggressiv skatteplanlægning, hvis et dansk datterselskab optager lån i et moderselskab, der befinder sig i et land uden for EU eller et land uden dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO).

Det danske datterselskab betaler renter til moderselskabet via et gennemstrømningsselskab, hvorefter renteindtægten ikke bliver beskattet efter regler, der svarer til de danske skatteregler. Samtidig bliver renterne på lånet fratrukket i datterselskabets skattepligtige indkomst, da renterne i Danmark er fradragsberettigede.

Dermed undgår de retmæssige ejere (moderselskabet), som er i et land uden en skatteaftale med Danmark, at betale dansk kildeskat af renteindtægterne fra det danske datterselskab. På denne måde opnår koncernen en samlet formindskelse af skatteomkostningerne.

For at sikre, at der sker den rette skattebetaling til Danmark, er Skattestyrelsen forpligtet til at undersøge og vurdere sager med særlige kendetegn som blandt andet kapitalfondsopkøb. Der gennemføres i den forbindelse en risikovurdering.

Risikovurderingen anvendes til at vurdere, hvorvidt der skal foretages en kontrol af forholdene. Hvis vurderingen fra Skattestyrelsen er, at moderselskabet i et skattelyland skulle have betalt kildeskat på udbytte, renter eller royalties, opkræves den manglende kildeskat.

I perioden 2008-2022 har Skattestyrelsen foretaget 155 kontroller af gennemstrømningssager fordelt på 38 selskaber. I alt har dette ført til opjusterede nettoreguleringer for 7,6 mia. kr.

Akkumulerede nettoreguleringer i gennemstrømningssager, 2008– 2022, mia.

Anm.: Nettoreguleringen er svarende til kildeskattebeløbet, der oprindeligt ikke er blevet betalt af den kildeskattepligtige indkomst.

Sagerne kan være svære for Skattestyrelsen at risikovurdere og kontrollere uden tilstrækkelig data, som indhentes direkte fra koncernerne samt data, der udveksles gennem de internationale samarbejdsaftaler. Data fra udlandet kan omfatte oplysninger om koncernstrukturer, pengestrømme i en koncern og resultatet af regelanvendelse i de lande, koncernen opererer i.

Her understøtter en bred palet af internationale aftaler, herunder DAC-oplysninger, kontrollen af gennemstrømningsselskaber. Oplysningerne bidrager blandt andet med information om aktivitet af renter, royalties og udbytte i et selskab, transaktioner og selskabsopbygninger, samt hvor pengene i en koncern ender i sidste ende.

Dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO)

Et udenlandsk moderselskab er skattepligtig til Danmark af udbytte, renter og royalties fra sit danske datterselskab, medmindre landet har indgået en DBO eller et direktiv med Danmark.

Dobbeltbeskatning opstår, når et selskab bliver beskattet af mere end én myndighed for den samme indkomst. Dette kan være et problem for selskaber, der opererer i flere lande.

De fleste lande har derfor indgået DBO’er med andre lande for at undgå dobbeltbeskatning. Disse aftaler har til formål at sikre, at den økonomiske dobbeltbeskatning afhjælpes – blandet andet ved at fastsætte, hvilket land der har ret til at beskatte indkomsten.

I 2022 har Danmark DBO’er med 77 lande og selvstændige områder i skattemæssig forstand.