Overblik over udbyttesagen
I perioden 2012 til medio 2015 blev det tidligere SKAT formentlig udsat for svig med refusion af angivelig indeholdt udbytteskat for et samlet beløb på cirka 12,7 mia. kr. De 12,7 mia. kr. stammer fra uberettigede udbetalinger i blanketordningen.
Hvad er udbytteskat?
Når en virksomhed giver overskud, kan virksomheden vælge at udbetale en del af det overskud til sine ejere eller aktionærer, også kaldet et udbytte. Aktionærerne skal betale skat af det udbytte, der udloddes af en virksomheds eventuelle overskud. Det er det, som kaldes udbytteskat.
I den periode, hvor den formodede svindel fandt sted, var der navnlig to ordninger, der kunne benyttes til at søge refusion af udbytteskat: blanketordningen og bankordningen.
Blanketordningen |
Bankordningen |
|
Ved blanketordningen skulle udbyttemodtager eller dennes repræsentant udfylde og indsende en fortrykt blanket og vedlægge dokumentation for udbyttemodtagerens krav på refusion af indeholdt udbytteskat, herunder bl.a. dokumentation for skattepligt i udlandet, samt et dokument fra en bank eller custodian, der viste, at ansøgeren var ejer af aktierne, at denne havde modtaget udbytte for disse aktier, og at der i udbyttet var indeholdt 27 pct. i udbytteskat.
|
Bankordningen var en formaliseret ordning, som SKAT havde med tre banker. Disse banker kunne på vegne af deres kunder (udenlandske banker og deres klienter) samlet indsende anmodninger om refusion af indeholdt udbytteskat på et regneark. Ordningen blev oprettet for at effektivisere samarbejdet mellem SKAT og de pågældende banker. Aftalerne med de tre banker var gældende fra henholdsvis 2006, 2007, og 2008. SKAT opsagde aftalerne om ordningen i september 2015. Siden d. 1. april 2027 har det med indførelsen af et midlertidigt sagsstyrings- og sagsbehandlingssystem (DURO) alene været muligt at anmode om refusion af udbytteskat digitalt. |
Skatteforvaltningen iværksatte efter 2015 forskellige tiltag for at afdække den mulige svig, tilbagesøge det udbetalte beløb og forebygge yderligere tab.
Et strafferetligt spor og et civilretligt spor
Siden 2016 har Skatteforvaltningen sammen med Kammeradvokaten arbejdet på at få de formodede uretmæssigt udbetalte refusioner af angiveligt indeholdt udbytteskat tilbage til den danske statskasse. Dette sker ved hjælp af civile søgsmål og andre civilretlige tiltag.
Skatteforvaltningen har bl.a. indhentet dokumenter og andre beviser hos relevante aktører, ligesom Skatteforvaltningen har fået indefrosset penge og ejendomme hos relevante aktører mv.
Skatteforvaltningen har indledt civilretlige søgsmål mod de pensionsplaner og selskaber, der uretmæssigt har søgt om og modtaget refusion af angiveligt indeholdt udbytteskat for at få så mange af de 12,7 mia. kr. tilbage til statskassen.
Skatteforvaltningen har fremsat krav om erstatning og andre lignende krav hos dem, som har medvirket til den formodede svig samt bagmændene hertil.
Sideløbende med og uafhængigt af Skatteforvaltningens arbejde forfølger dansk politi sagen strafferetligt, med henblik på at straffe eventuelle overtrædelser af straffeloven med bøde og eller fængselsstraf.
Skatteforvaltningens strategi
Skatteforvaltningens overordnede strategi er at få så mange af de 12,7 mia. kr. tilbage til den danske statskasse som muligt, og samtidig stille de involverede personer og virksomheder til ansvar civilretligt.
I den forbindelse vurderer Skatteforvaltningen løbende mulighederne for at rejse nye krav over for medvirkende personer og virksomheder eller udvide allerede rejste krav, i takt med at Skatteforvaltningens viden og dokumentationsgrundlag om sagskomplekset ud- og underbygges.
Tilsvarende vurderer Skatteforvaltningen løbende, hvad der i enkelte tilfælde er mest fordelagtigt for det samlede sagskompleks, fx hvis Skatteforvaltningens modparter anerkender Skatteforvaltningens krav og vil afslutte sagen uden domstolsprøvelse - også kaldet forlig.
Sagsøgte i civile søgsmål
Der blev i relation til svigskomplekset anlagt retssager mod ca. 500 selskaber og personer i henholdsvis USA, England, Dubai, Danmark, Holland, Malaysia og Canada.
Sideløbende med retssagerne vedrørende den formodede svig i blanketordningen, har Skatteforvaltningen anlagt civilretlige sager vedrørende bankordningen.
Sagerne er anlagt mod en udenlandsk pensionskasse for uretmæssigt at have modtaget ca. 900 mio. kr. i udbytterefusion samt mod et antal banker for at have spillet en rolle i den forbindelse.
Kontakt
Henvendelser om udbyttesagen skal ske til Skattestyrelsens pressetjeneste på 72 37 09 00 eller presse@sktst.dk.