11-06-2025

Udbytteskat har bidraget med over 180 mia. kr. til statskassen de seneste fem år

Fra 2020 til 2024 er der angivet over 180 mia. kr. i udbytteskat. I samme periode har Skattestyrelsen udbetalt ca. 16 mia. kr. i udbytterefusion. Det sker samtidig med, at kontrollen på området er blevet styrket markant.

Hent publikation som pdf

Når en virksomhed giver overskud, kan den vælge at udbetale en del af over-skuddet i udbytte til sine ejere og aktionærer. Inden udbyttet bliver udbetalt til aktionærerne, bliver der som udgangspunkt indeholdt udbytteskat på 27 pct. af beløbet.

I perioden fra 2020 til 2024 er der angivet over 180 mia. kr. i udbytteskat, jf. figur 1. Beløbet har generelt været stigende siden 2020, hvilket bl.a. skyldes, at det de seneste år er gået godt for danske selskaber – især store børsnoterede selskaber.

Figur 1. Udvikling i angivet udbytteskat, mia. kr., 2020-2024 (2024-niveau)

Anm. Tallene er korrigeret for udviklingen i BNP (Økonomisk Redegørelse, december 2024). Kilde: Skattestyrelsen.

Dobbeltbeskatningsoverenskomst

Hvis virksomheder eller medarbejdere er aktive i mere end en stat/land, opstår der risiko for, at flere lande opkræver skat. For at undgå dette kan landene indgå såkaldte dobbeltbeskatningsoverenskomster med hinanden, som dermed regulerer, hvilken stat der må beskatte hvilke indtægter.

Styrket kontrol med refusion af udbytteskat

Mange udenlandske aktionærer skal betale en lavere udbytteskat end de 27 pct., der automatisk bliver indeholdt, når selskaberne udbetaler udbyttet. Det kan fx være, hvis Danmark har indgået en såkaldt dobbeltbeskatningsoverenskomst med aktionærens hjemland. I de tilfælde kan den udenlandske aktionær anmode Skattestyrelsen om refusion af hele eller dele af den indeholdte udbytteskat. Skattestyrelsen modtager årligt imellem ca. 20.000 til 30.000 anmodninger om udbytterefusion.

I perioden fra 2012 til medio 2015 blev den danske stat udsat for formodet svig med refusion af udbytteskat for ca. 12,7 mia. kr. Efterfølgende blev der iværksat en række tiltag, som bl.a. betyder, at kontrollen med refusion af udbytteskat er blevet styrket markant, herunder i form af bl.a. digital ansøgningspligt og skærpede dokumentationskrav.

Når en udenlandsk aktionær anmoder om refusion af udbytteskat, kontrollerer Skattestyrelsen således ansøgningen og træffer afgørelse om, hvorvidt aktionæren er berettiget til refusion. Til at træffe denne afgørelse modtager og indhenter styrelsen dokumentation og begrundelse for det ansøgte beløb, hvorefter en sagsbehandler vurderer sagen.

I perioden fra 2020 til 2024 har Skattestyrelsen afsluttet ca. 130.000 sager om udbytterefusion, jf. figur 2. Antallet af afsluttede sager er steget markant fra 5.200 sager i 2020 til 39.800 sager i 2024. Det skyldes bl.a., at Skattestyrelsen har fået tilført flere ressourcer til at øge antallet af kontroller på området.

Figur 2. Antal sager, godkendte og afviste refusionsbeløb, mia. kr. 2020-2024 (2024-niveau)

Anm.: Tallene er korrigeret for udviklingen i BNP (Økonomisk Redegørelse, december 2024). Der gælder som udgangspunkt en 3-årig forældelsesperiode for at søge om udbytterefusion. Hertil lægges en sagsbehandlingstid for anmodningen. Der er derfor ikke en direkte sammenhæng mellem udbytteudlodningstidspunktet (figur 1) og tidspunktet for udbytterefusionen (figur 2). Kilde: Skattestyrelsen.

Hvis Skattestyrelsen konstaterer fejl i anmodningen om udbytterefusion, kan styrelsen enten afvise refusionen eller regulere refusionsbeløbet. I 2024 har Skattestyrelsen afvist udbetaling af ca. 0,6 mia. kr. til aktionærer, der ikke var berettigede til den ansøgte udbytterefusion. Samtidig har styrelsen udbetalt ud-bytterefusion for ca. 4,9 mia. kr. i 2024, jf. figur 2.

Regelefterlevelsen på området er generelt forbedret. Foruden en styrket kontrol kan udviklingen bl.a. tilskrives, at ansøgerne er blevet bedre til at indsende den efterspurgte dokumentation, ligesom Skattestyrelsen har haft et særligt fokus på at vejlede om reglerne på området. Desuden har en digitalisering af ansøgningsprocessen minimeret risikoen for fejl.