28-05-2024
Skattestyrelsen opkræver over 1 mia. kr. ved kontrol af rocker- og bandemiljøet
Den økonomiske kriminalitet i rocker- og bandemiljøet er blevet mere organiseret og avanceret, og sagerne, som Skattestyrelsen kontrollerer, er blevet større og mere komplekse. Kriminaliteten består bl.a. i hvidvask samt svindel med skatter, moms og afgifter og begås gennem oprettelse af fiktive virksomheder, komplicerede selskabskonstruktioner og ved brug af stråmænd.