Gå til indhold

Rekordhøjt antal kontroller af indtægter fra digitale arbejdsplatforme

Skattestyrelsen har i 2024 gennemført knap 4.300 kontroller af personer, som udbyder deres arbejdskraft på digitale arbejdsplatforme. I 95 pct. af kontrollerne fandt styrelsen fejl eller mangler. Indsatsen på området har ført til udsendte opkrævninger for over 150 mio. kr. siden 2020.

Hent publikation som pdf

De seneste år er flere borgere begyndt at udbyde deres arbejdskraft via digitale arbejdsplatforme, fx til udbringning af mad eller rengøring i private hjem. I nogle tilfælde er det platformen, der indberetter borgernes indtægter til Skattestyrelsen. I andre tilfælde har den enkelte udbyder af arbejdskraft selv ansvar for at angive indkomsten. Selvangivelse øger risikoen for, at der sker fejl under indtastning, eller at den ikke finder sted. Dette kan give ukorrekt skattebetaling.

Siden 2020 har Skattestyrelsen løbende fået oplysninger om transaktioner, fx udbetaling af indtægter, mellem udvalgte arbejdsplatforme og borgere, der udbyder deres arbejdskraft på disse platforme. Oplysningerne giver Skattestyrelsen mulighed for at kontrollere, om der er indberettet og betalt korrekt skat og moms af indtægterne. Skattestyrelsen har siden 2020 gennemført mere end 11.400 kontroller. Alene i 2024 blev der med knap 4.300 kontroller sat rekord, jf. figur 1.

Figur 1. Antal kontroller og træfprocent, 2020-2024

""
Amn: Tallene kan variere fra tidligere publiceret data grundet efterregistreringer. Kilde: Skattestyrelsen.

I hele perioden fra 2020 til 2024 er der fundet fejl i omkring 95 pct. af alle sager. Det er dels udtryk for, at der sker mange fejl, dels at Skattestyrelsen udvælger de sager til kontrol, hvor sandsynligheden for fejl er størst. Skattestyrelsen ser løbende på, hvordan borgerne bedst vejledes om reglerne, så fejl kan forebygges.

Justering i klassifikationen effektiviserer kontrollen

Siden 2022 er antallet af årlige kontroller steget med knap 3.200. Det skyldes bl.a., at Skattestyrelsen i 2023 traf afgørelse om at ændre klassifikationen af personer, som udbyder deres arbejdskraft via en enkelt større digital arbejdsplatform, så de betragtes som lønmodtagere frem for selvstændigt erhvervsdrivende. Det betyder, at udbyderne på platformen ikke længere skal afregne salgsmoms, og at platformen ikke længere kan få fradrag for købsmomsen.

Den ændrede klassifikation har også betydet, at Skattestyrelsen kan tilpasse kontrollerne af udbydere på denne platform og anvende delvist automatiserede værktøjer til at effektivisere udvælgelse og behandling af kontrolsager. Samlet har det medført, at der er gennemført næsten dobbelt så mange kontroller i 2023 og 2024 som i de foregående tre år, jf. figur 1.

Stabil udvikling i udsendte opkrævninger siden 2020

I kontrollerne sammenholder Skattestyrelsen indtægterne fra arbejdsplatformene med udbydernes oplyste beløb på årsopgørelsen. Hvis Skattestyrelsen finder uoverensstemmelser mellem det oplyste beløb og de faktiske udbetalinger fra platformene, korrigerer Skattestyrelsen udbydernes årsopgørelse. Det resulterer oftest i en restskat. 

Siden 2020 har Skattestyrelsens kontroller af indtægter fra digitale arbejdsplat-forme ført til udsendte opkrævninger for over 150 mio. kr., jf. figur 2

Figur 2. Udsendte opkrævninger samlet set i mio. kr. 2020-2024 (2024-niveau)

""
Anm: Tallene er korrigeret for udviklingen i BNP (Økonomisk Redegørelse december 2024). Kilde: Skattestyrelsen.

Trods den store stigning i antallet af kontroller er opkrævningsbeløbet ikke steget tilsvarende. Det følger af Skattestyrelsens ændring i den juridiske klassifikation af udbydere, som betyder, at udbydernes salgsmoms er modregnet i de øvrige udsendte opkrævninger.