11-06-2024
Mange begår fejl eller snyder med indtægter fra digitale arbejdsplatforme
Nye tendenser på arbejdsmarkedet betyder, at flere privatpersoner i dag har indtægter via digitale platforme, fx ved at udbyde deres arbejdskraft til udbringning af mad eller rengøring i private hjem. Ofte har disse personer selv ansvar for at indberette skat, moms og AM-bidrag. Det øger risikoen for fejl, ligesom det kan medføre snyd eller sort økonomi. I nogle tilfælde er det dog platformstjenesten, der indberetter tjenesteudbydernes indtægter.
Siden 2020 har Skattestyrelsen kontrolleret oplysninger fra udvalgte arbejdsplatforme, fx platforme der udbyder budtjenester. Oplysningerne giver Skattestyrelsen mulighed for at kontrollere transaktioner mellem arbejdsplatformen og personer, der udbyder tjenester på platformen. På den måde kan Skattestyrelsen kontrollere, om borgerne har oplyst og betalt korrekt skat og eventuel moms af indtægter fra platformene.
Siden 2020 har Skattestyrelsen gennemført mere end 7.300 kontroller af indtægter fra digitale arbejdsplatforme. Alene i 2023 gennemførte styrelsen knap 2.500 kontroller i det konkrete kontrolprojekt. Heraf fandt Skattestyrelsen fejl eller snyd i 94 pct. af kontrollerne, jf. figur 1.
Figur 1. Antal kontroller og træfprocent, 2020-2023
Kilde: Skattestyrelsen
Skattestyrelsens kontroller finder oftest, at personer, der har indtægter gennem digitale arbejdsplatforme, i utilstrækkelig grad medregner indtægterne på deres årsopgørelse. I nogle tilfælde er indtægterne helt udeladt på årsopgørelsen. Skattestyrelsen kigger løbende på, hvordan borgerne bedst muligt vejledes om reglerne, så flere fejl kan forebygges.
Kontrollen af oplysninger fra arbejdsplatformene foregår efter tilladelse fra Skatterådet. Skattestyrelsen kan fra sag til sag også få adgang til oplysninger om tjenesteudbydernes bankkonti, herunder kontoudskrifter, som kan sammenholdes med oplysningerne fra arbejdsplatformen i kontroløjemed. Styrelsen udvælger derfra et antal personer med platformsindtægt til nærmere kontrol ud fra en vurdering af risiko og væsentlighed. En høj træfprocent kan således dels være udtryk for, at der sker mange fejl og dels, at Skattestyrelsen har etableret effektive mekanismer til at udvælge de sager til kontrol, der med stor sandsynlighed indeholder fejl.
Stabil udvikling i provenu
Siden 2020 har Skattestyrelsens kontroller af indtægter fra digitale arbejdsplatforme ført til et samlet provenu på 120 mio. kr., jf. figur 2. Provenuet dækker fx over, at Skattestyrelsen ændrer i årsopgørelsen med tilbagevirkende kraft, hvis der er indtægter fra en platform, som ikke fremgik i det pågældende år.
Figur 2. Akkumuleret nettoprovenu i mio. kr., 2020-2023 (2023-niveau)
Anm.: Tallene er korrigeret for udviklingen i BNP (Økonomisk Redegørelse december 2023)
Kilde: Skattestyrelsen
Nye EU-regler for digitale arbejdsplatforme
I 2023 trådte der nye EU-regler for bl.a. digitale arbejdsplatforme i kraft. Det sker som led i en styrket indsats på skatteområdet blandt de europæiske lande.
Med EU-direktivet DAC7 er virksomhederne bag digitale arbejdsplatforme forpligtede til at indsamle og indberette oplysninger om udbyderne på platformene til skattemyndighederne. Reglerne skal gøre det lettere for skattemyndighederne at identificere de borgere, som har en indtægt via digitale platforme. Direktivet gør det desuden muligt for Skattestyrelsen at udveksle oplysninger med andre europæiske lande om danske borgere, som har en indtægt på en digital platform.
Skattestyrelsen fortsætter kontrolindsatsen og udvekslingen af oplysninger gennem DAC7 i de kommende år.