22-03-2025
Langt størstedelen af borgerne efterlever skattereglerne
Langt de fleste borgere i Danmark angiver de oplysninger, som Skattestyrelsen ikke modtager automatisk, korrekt. På nogle områder er der dog risiko for fejl, ligesom en mindre gruppe bevidst forsøger at snyde med skattebetalingen. Skattestyrelsen undersøger derfor årligt borgernes regelefterlevelse. Det gøres ved at kontrollere og analysere en stikprøve af tilfældigt udvalgte borgere.
Stikprøven viser, at 86 pct. af borgerne angav korrekte skatteoplysninger i 2022, og at størstedelen af de fejl, Skattestyrelsen finder, er simple fejl, jf. figur 1. Borgernes regelefterlevelse har i en årrække ligget på et stabilt, højt niveau. Dog var der i 2021 en mindre stigning i andelen af borgere, der ikke indberettede korrekt. Det skyldes bl.a., at flere borgere begik fejl ved angivelse af rejsefradrag, håndværker-/servicefradrag og kørselsfradrag.
Figur 1. Udviklingen i borgernes regelefterlevelse, indkomstårene 2018-2022
Flest fejl med indberetning af kørsel til og fra arbejde
Den høje grad af regelefterlevelse hænger sammen med, at størstedelen af borgernes skatteoplysninger indberettes automatisk til Skattestyrelsen via tredjeparter, såsom arbejdsgivere, banker og pensionsselskaber. Der er dog felter, hvor Skattestyrelsen ikke modtager oplysninger fra tredjeparter, fx rejsefradrag og håndværker-/servicefradrag samt kørsel til og fra arbejde. Her skal borgerne selv indberette oplysningerne, hvorved der er risiko for fejl og snyd.
Et af de felter, hvor der laves flest fejl, er kørselsfradraget. Det er samtidig et af de mest benyttede felter. I 2022 benyttede over 1 mio. borgere feltet, og det estimeres, at ca. 330.000 af disse lavede fejl, jf. tabel 1. Det svarer til, at ca. hver tredje borger, der brugte fradragsfeltet, oplyste forkert.
Tabel 1. Oversigt over estimerede fejl på udvalgte felter på årsopgørelsen, indkomståret 2022
| Fejltyper | Antal fejl | Fejlprocent |
|---|---|---|
| Kørselsfradrag (befordringsfradrag) | 330.000 | 36 pct. |
| Fradrag for rejseudgifter (rejsefradrag) | 80.000 | 63 pct. |
| Udgifter med håndværker- og servicefradrag | 75.000 | 24 pct. |
Anm.: Fra den 1. april 2022 blev håndværkerfradraget afskaffet. Udgifter med håndværker- og servicefradrag inkluderer derfor både fejl i angivelser af servicefradrag for hele indkomståret 2022 og angivelser af håndværkerfradraget for første kvartal af indkomståret 2022. Indtil 2022 blev udgifter til håndværker- og serviceydelser indberettet i samme felt. Håndværkerfradraget er genindført fra 2025.
Kilde: Skattestyrelsen.
Et andet felt på årsopgørelsen, hvor borgerne ofte begår fejl, er rejsefradraget. Fradraget omfatter kost og logi i forbindelse med arbejdsrejser. Det estimeres, at ca. 80.000 borgere ikke oplyste korrekt rejsefradrag for indkomståret 2022, jf. tabel 1. Det svarer til 63 pct. af de borgere, der benyttede feltet.
Derudover er der ofte fejl med håndværker- og servicefradraget. I 2022 begik ca. 75.000 borgere således fejl, hvilket svarer til ca. hver fjerde borger, der benyttede fradragsfeltet, jf. tabel 1. Det er godt en halvering sammenlignet med 2021, hvilket bl.a. kan tilskrives den midlertidige afskaffelse af det mere komplekse håndværkerfradrag i perioden fra 2022 til 2024.
Undersøgelser bruges til at målrette vejlednings- og kontrolindsatser
Skattestyrelsen har løbende fokus på, hvordan borgernes regelefterlevelse kan styrkes. Styrelsens kendskab til, hvor der hyppigst begås fejl, hjælper styrelsen med at forbedre vejlednings- og kontrolindsatsen på udvalgte områder. Undersøgelserne af regelefterlevelsen er bl.a. et vigtigt element i udviklingen af digitale kontroller i årsopgørelsen. Disse kontroller kan medvirke til at stoppe uberettigede fradrag og er dermed med til at minimere fejl og gøre det svært for de få, der forsøger at snyde med skattebetalingen.
Resultaterne fra undersøgelserne bruges også til at målrette styrelsens kommunikationskampagner og vejledningsindsatser, fx i vejledningen i Skattestyrelsens kørselsberegner og i kampagnerne forud for åbningen af årsopgørelsen.
Sådan måler Skattestyrelsen borgernes regelefterlevelse
Borgernes regelefterlevelse måles ved at kontrollere en stikprøve af tilfældigt udvalgte skatteydere. Ved kontrollen gennemgås borgerens skattemæssige forhold, eventuelle fejl registreres og rettes, og borgerens vilje og evne til at angive korrekt vurderes. Idet der alene måles på borgernes evne til at angive korrekt, er det ikke undersøgt, hvorvidt tredjepartsoplysninger er korrekte. Således vil en borger, hvis årsopgørelse udelukkende består af låste felter, som er angivet af tredjeparter, blive registreret som, at borgeren har efterlevet skattereglerne. At have efterlevet skattereglerne forudsætter således ikke en aktiv handling fra borgerens side.
Afhængigt af antallet og karaktererne af fejlene vurderes det, om borgeren har forsøgt at efterleve reglerne eller omgå reglerne med vilje. Fx vil en borger, der har taget for lille et fradrag, og dermed snydt sig selv, blive vurderet som at have forsøgt at efterleve reglerne. Informationer om regelefterlevelsen giver samtidig Skattestyrelsen indblik i, hvilke fejltyper der er hyppigst, og hvilke forhold der karakteriserer personer, der begår simple og grove fejl.