Gå til indhold

Digitale stopklodser stopper fejl og snyd med fradrag hos erhvervsdrivende

Digitale stopklodser stopper fejl og snyd med fradrag hos erhvervsdrivende

Siden 2020 har såkaldt digitale stopklodser stoppet fejl og snyd på selvstændigt erhvervsdrivendes årsopgørelse for knap 100 mio. kr. I 2024 har styrelsen fundet fejl i mere end 8 ud af 10 sager.

Hent publikation som pdf

Personligt ejede virksomheder i Danmark kan få fradrag for en række udgifter, fx køb af varer, kørsel og forsikringer. Virksomhedens ejer er selv ansvarlig for at indberette oplysningerne via oplysningsskemaet på skat.dk. Indberetningerne fra denne gruppe medfører desværre tit fejl og øger risikoen for snyd – også oftere end for andre grupper.

Derfor kontrollerer Skattestyrelsen løbende, om selvstændigt erhvervsdrivende får fradrag, som de ikke er berettigede til. I den indsats har Skattestyrelsen siden 2019 anvendt såkaldte digitale stopklodser, der er digitale tjek, der automatisk afdækker, om der indberettes forhold, der er ulogiske eller vidner om fejl. 

Hvis en digital stopklods standser en indtastning, udtages sagen til manuel kontrol. Herefter indhenter styrelsen dokumentation hos virksomhedsejeren for det indberettede fradrag og vurderer herefter den samlede indberetning. Skattestyrelsens digitale stopklodser har i perioden fra 2020 til 2024 ført til, at der er stoppet uberettigede udbetalinger for en samlet værdi af knap 100 mio.kr. jf. figur 1.


Figur 1. Stoppede udbetalinger, mio. kr., 2020-2024 (2024-niveau)

Figur 1. Stoppede udbetalinger, mio. kr., 2020-2024 (2024-niveau)
Anm.: Tallene er korrigeret for udviklingen i BNP (Økonomisk Redegørelse, december 2024). Kilde: Skattestyrelsen.

Boks 1: Eksempel på en digital stopklods

En selvstændig erhvervsdrivende angiver et underskud i sin virksomhed samt et stort befordringsfradrag. Samtidig har vedkommende ikke oplyst en omsætning i sin momsangivelse. Angivelsen af både et befordringsfradrag og underskud i virksomheden indikerer, at virksomheden er aktiv, mens angivelsen af den manglende omsætning indikerer, at virksomheden ikke har aktiviteter. Derfor aktiveres en digital stopklods.

Sagen sendes herefter til manuel kontrol, hvor Skattestyrelsen har mulighed for at vejlede den erhvervsdrivende eller, om nødvendigt, indkalde yderligere dokumentation. Herefter kan enten erhvervsdrivende eller Skattestyrelsen rette indberetningen.

Fejl i mere end 8 ud af 10 sager

Siden 2020 har de digitale stopklodser i alt ført til, at knap 2.000 sager er udtaget til manuel kontrol, og der er der fundet fejl i ca. 1.500 af disse. Siden stopklodserne blev indført, har Skattestyrelsen opbygget vigtig viden, så stopklodserne bliver stadigt mere effektive. I 2024 blev der fundet fejl i 83 pct. af de sager, som blev fanget af en digital stopklods, jf. figur 2. Til sammenligning blev der fundet fejl i 77 pct. af sagerne i 2020. 


Figur 2. Antal sager og træfprocent, 2020-2024

Figur 2. Antal sager og træfprocent, 2020-2024
Kilde: Skattestyrelsen.

En tredjedel af alle fejlene sker, når en virksomhed oplyser et underskud, som Skattestyrelsen ved nærmere kontrol ikke kan godkende. Fx kan en skatteyder ikke have medregnet alle virksomhedens indtægter eller have fratrukket udgifter, som ikke har relation til virksomheden. Det kan således vise sig, at skatteyderen i stedet har et overskud i virksomheden.

Mere end hver femte fejl skyldes, at der er uoverensstemmelser mellem skatteyderens indtægt, fra fx løn eller egen virksomhed, og ændringer i skatteyderens formue (fx penge i banken eller gæld).

Finder Skattestyrelsen fejl i øvrige skatteforhold under kontrollerne, bliver de håndteret samtidig.