Gå til indhold

Borgernes kørselsfradrag 2022

I 2022 benyttede over 1 mio. borgere sig af kørselsfradraget. I alt pendlede borgerne for et historisk højt beløb på 21 mia. kr.

Siden 2020 har brugen af kørselsfradraget været præget af coronapandemien og de arbejdssituationer, som fulgte med. Antallet af borgere, der har benyttet kørselsfradraget, har ligget stabilt omkring 1,17 mio. borgere de seneste fem år. I 2022 var fradragsbeløbet samlet 21 mia. kr., jf. figur 1.

Figur 1. Antal borgere med kørselsfradrag og beløbet i mia. kr., 2018-2022

""
Anm.: (1) Der kan forekomme afrundingsdifferencer. (2) Tallene er korrigeret for udviklingen i BNP (Økonomisk Redegørelse December 2023). Kilde: Skattestyrelsen

Kørselsfradraget - et af de mest benyttede fradrag i Danmark

Danske borgere kan få kørselsfradrag, hvis de dagligt har sammenlagt mere end 24 km til og fra arbejde, krydser en bro eller tager færgen på vej til arbejde. Der gives ikke fradrag for dage, hvor borgerne har haft hjemmearbejde, været på kursus, orlov mv.


Fire ud af fem regioner pendler for over 4 mia. kr.

I 2022 havde borgerne i Region Nordjylland det laveste, samlede kørselsfradrag på godt 2 mia. kr. Til sammenligning havde borgerne i hver af de øvrige fire regioner pendlet for over 4 mia. kr., jf. figur 3.

Det gennemsnitlige fradrag pr. person var højest i Region Sjælland med godt 23.000 kr. pr. person. Det kan tyde på, at borgere i Region Sjælland i gennemsnit har længere til og fra arbejde end i andre regioner, eller at de har flere dage på kontoret. Regionen med det laveste gennemsnitlige fradrag pr. person var Region Hovedstaden med godt 14.000 kr. pr. person. En forklaring herpå kan være, at mange har kortere til arbejde.

Figur 2. Regional fordeling af anvendelse af kørselsfradraget, 2022

""
Kilde: Skattestyrelsen

Sådan er tallene opgjort

Datagrundlaget i analysen indeholder borgernes oplysninger om kørselsfradraget for indkomstårene fra 2018 til 2022 og er udtrukket den 5. februar 2024. I data indgår borgernes senest godkendte årsopgørelse for det pågældende indkomstår. Det betyder, at oplysningerne, der går længst tilbage i tiden, har en lavere usikkerhed end de nyeste tal, da borgerne typisk foretager ændringerne inden for en kort årrække efter det seneste indkomstår.