Den digitale årsopgørelse
I 1903 blev der indført indkomst- og formuebeskatning i Danmark. Det var frivilligt, om man ville indsende oplysninger til ligningsmyndighederne. Gjorde man det ikke, skønnede myndighederne, hvad man skulle betale i skat.
I dag er situationen en helt anden. Langt størstedelen af borgernes skattepligtige oplysninger finder automatisk vej til årsopgørelsen. Det sker via indberetninger fra tredjepart. Indberetningerne har gjort det mere simpelt for borgerne at forholde sig til skattebetalingen. Samtidig er risikoen for ubevidste fejl og snyd reduceret, hvilket også har gjort Skattestyrelsens opgavevaretagelse mere effektiv. Langt de fleste borgere får derfor en korrekt fortrykt årsopgørelse og behøver ikke foretage sig noget.
Bag om de digitale værktøjer i årsopgørelsen
Hver tredje af årsopgørelsens felter er såkaldte låste felter
Det betyder, at borgeren ikke har mulighed for at ændre på værdierne i disse felter i TastSelv. Blandt felterne, der ikke kan ændres på, hører fx lønindkomst, som indberettes automatisk fra arbejdsgivere.
Digitale stopklodser bremser fejlindtastninger og forhindrer snyd
Digitale stopklodser er et kontrolværktøj, der er i stand til løbende at gennemgå alle de indtastninger, der foretages i TastSelv. Skattestyrelsen kan derfor hurtigt udpege borgere, hvis indtastninger enten er atypiske eller følger mønstre, der adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet.
Årsopgørelsen har siden 2020 været skræddersyet til hver enkelt borger
De felter, som borgerne får vist på deres årsopgørelser, er dem, som Skattestyrelsen vurderer, er relevante for den enkelte. For eksempel får borgerne vist alle felter, hvor Skattestyrelsen har modtaget oplysninger fra tredjepart.
Hvad er tredjepartsindberetninger?
Tredjepartsinberetningerne er oplysninger om bl.a. løn, renter, værdipapirer, fagforeningskontingenter og pensionsindbetalinger, som Skattestyrelsen modtager og behandler fra arbejdsgivere, banker, fagforeninger, a-kasser og pensionskasser.
Tredjepartsdata indberettes til skattemyndighederne fra blandt andet arbejdsgivere, pengeinstitutter, fagforeninger og pensionsinstitutter.
Hvert år modtager Skattestyrelsen data fra mere end 220.000 indberetningspligtige tredjeparter. I alt bliver det til mere end 290 mio. indberetninger fra tredjeparterne.
I takt med den løbende automatisering og udvidelse af indberetningspligtige områder er behovet for oplysninger fra borgerne reduceret markant. Færre og færre borgere skal derfor foretage ændringer på årsopgørelsen.
Et eksempel fra 2018: Her foretog omkring 80 pct. af borgerne ingen eller meget få rettelser til årsopgørelsen, da Skattestyrelsen allerede var i besiddelse af de relevante oplysninger til dannelse af årsopgørelsen. Med andre ord var det kun 1 ud af 5 danskere, der i 2018 foretog ændringer til deres årsopgørelse.
De digitale værktøjer reducerer fejl og snyd
Den stigende mængde af automatiske indberetninger fra tredjeparter gør det nemt for borgerne at betale korrekte skatter. En anden gevinst er, at Skattestyrelsens opgaveløsning bliver mere effektiv.
Kombinationen af teknologiske fremskridt og tredjepartsdata har nemlig givet Skattestyrelsen mulighed for at udvikle og indføre digitale hjælpe- og kontrolværktøjer i årsopgørelsen.
De digitale værktøjer findes i flere forskellige udgaver. Nogle aktiveres automatisk, når borgeren indtaster eller ændrer oplysninger i TastSelv, mens andre udelukker selve muligheden for ændringer i forskuds- og årsopgørelsen.
Fælles for de digitale værktøjer er, at de skal gøre det endnu nemmere for borgerne at betale korrekte skatter og afgifter. Og samtidig gøre det svært for det fåtal, der forsøger at snyde med skattebetalingen.
Uden digital hjælp ville den enorme datamængde gøre det til en uoverkommelig opgave at gennemgå og opdage fejl og snyd i årsopgørelsen. De digitale værktøjer er derfor uundværlige i Skattestyrelsens daglige arbejde med at sikre korrekte skatter og afgifter.