Vejledning til den samlede excel-fil med alle selskabers skatteoplysninger
Sådan henter du filen
Filen er en komma-separeret excel-fil (csv), som kun kan læses, hvis du importerer den ved at følge disse trin:
-
Klik på filen på skat.dk og gem filen på din computers skrivebord
-
Åbn Excel
-
Klik på fanen "Data" (øverst på skærmbilledet).
-
Klik på "Fra tekst" (øverst til venstre på skærmbilledet).
Din computers stifinder åbner, og du skal vælge filen og klikke på "Importer". -
Boksen "Guiden tekstimport 1" åbner, og du skal klikke på "Næste".
-
Boksen "Guiden tekstimport 2" åbner, og du skal sætte hak i "Komma"
Klik derefter på "Udfør". -
Boksen "Importer data" åbner, og du skal klikke på "Ok"
Herefter bliver filen importeret.
Sådan læser du oplysningerne i filen
Excel-filen indeholder samme oplysninger for de enkelte selskaber, som også kan ses ved at søge selskaberne frem på sktst.dk/skattelister.
I første kolonne ses det enkelte selskabs CVR-nr., og dette selskabs oplysninger er herefter listet op i rækken ud for CVR-nummeret. Der kan være flere CVR-/Se-numre i rækken, hvilket bl.a. er for at vise hvilket selskab, som er administrationsselskab, såfremt selskabet indgår i en sambeskatning. De enkelte kolonner indeholder følgende:
Kolonne |
Indhold |
A |
CVR-nr. |
B |
Virksomhedsnavn |
C |
Se-nr. Dette nummer vil i de fleste tilfælde være identisk med CVR-nr. |
D |
Indkomstår |
E |
Administrationsselskabets CVR-nr. Hvis der står 0 i kolonnen, så er selskabet enten selv administrationsselskab, eller det indgår ikke i en sambeskatning. |
F |
Selskabstype. Det kan være enten administrationsselskab, datterselskab eller enkeltstående selskab. |
G |
Om selskabet er beskattet efter tonnageskatteloven eller kulbrinteskatteloven |
H |
Den skattelov, som selskabet skal betale skat efter. |
I |
Skattepligtig indkomst. Det kan også være skattepligtig selskabsindkomst, jf. kulbrinteskatteloven. Bemærk dog også kolonne O. |
J |
Underskud, der er fratrukket indkomsten. Det kan også være underskud, der er fratrukket selskabsindkomsten, jf. kulbrinteskatteloven. Bemærk dog også kolonne P. |
K |
Selskabsskat. Det kan også være selskabsskat af kulbrinteindkomst. Bemærk dog også kolonne Q. |
L |
Skattepligtig kulbrinteindkomst |
M |
Kulbrinteskat |
N |
Underskud, der er fratrukket kulbrinteindkomsten |
O |
Skattepligtig selskabsindkomst, jf. kulbrinteskatteloven. |
P |
Underskud, der er fratrukket skattepligtig selskabsindkomst, jf. kulbrinteskatteloven. |
Q |
Selskabsskat af kulbrinteindkomst. |
R |
Se-nr. Dette nummer er det se-nummer, der er registeret for kulbrinteskattepligt. |
S |
K - koden relaterer sig kulbrinteskattepligt. Enten selskabet selv eller et af selskabets datterselskaber. |
Kulbrinteskattepligtige
Bemærk, at kulbrinteskattepligtig indkomst og kulbrinteskat alene vises hos administrationsselskabet, mens samme selskabsindkomst og selskabsskat, jf. kulbrinteskatteloven, vises både hos den skattepligtige og hos administrationsselskabet.