Skattestyrelsens reaktion på Ombudsmandens udtalelse om Skattestyrelsens pressemeddelelse

I forlængelse heraf udsendte Skattestyrelsen den 24. januar 2020 en pressemeddelelse om Rigsrevisionens gennemgang. I pressemeddelelsen udtalte Skattestyrelsen sig om Rigsrevisionens vurderinger af forliget. Herudover tog Skattestyrelsen afstand fra den måde, som forliget var blevet udlagt på i visse medier, herunder udtalte Skattestyrelsen bl.a. ”at visse medier vedholdende fastholder forkerte udlægninger af forliget i offentligheden”.

Skattestyrelsens pressemeddelelse afstedkom, at et medie klagede til Ombudsmanden over, at Skattestyrelsen i pressemeddelelsen havde fremsat, hvad mediet anså som ”anklager mod et eller flere medier, der var egnede til at skade disse mediers omdømme”. Mediet anførte endvidere, at Skattestyrelsen havde afvist at adressere og konkretisere de agtelsesforringende anklager, hvorfor de angrebne dermed ikke havde mulighed for at forsvare sig.

Ikke brud på god forvaltningsskik
Ombudsmanden har nu afgivet sin udtalelse i sagen. Skattestyrelsen noterer sig med tilfredshed, at Folketingets Ombudsmand i sin udtalelse siger, at:

1. ”det under de foreliggende omstændigheder ikke udgør et brud på god forvaltningsskik, at Skattestyrelsen i pressemeddelelsen af 24. januar 2020 undlod at præcisere, hvad styrelsen nærmere henviste til, når den udtalte, at ”visse medier vedholdende fastholder forkerte udlægninger af forliget i offentligheden.”
2. ”jeg mener heller ikke, at Skattestyrelsen har tilsidesat god forvaltningsskik ved efter udsendelsen af pressemeddelelsen at have afvist at stille op til yderligere interviews eller i øvrigt at præcisere sin kritik bortset fra at henvise til de tidligere drøftelser.”
3. ”at de udtryk, som Skattestyrelsen brugte i pressemeddelelsen i forhold til mediernes rolle, holder sig inden for den grænse for ordentligt sprogbrug, som efter principperne for god forvaltningsskik kan kræves af en pressemeddelelse fra en offentlig myndighed.”

Ombudsmanden har i den forbindelse peget på, at Skattestyrelsen flere gange inden pressemeddelelsen havde forklaret sine synspunkter, herunder i andre pressemeddelelser og i interviews i bl.a. det pågældende medie. Det pågældende medie måtte således vide, hvad styrelsen sigtede til i sin pressemeddelelse. Og derfor havde mediet mulighed for at forsvare sig.

Vurderinger af det indgåede forlig
Skattestyrelsen tager samtidig til efterretning, at Ombudsmanden tillige udtaler, at:

”… det er min opfattelse, at Skattestyrelsens udsagn i pressemeddelelsen om Rigsrevisionens vurderinger af det indgåede forlig gik videre end det, som Rigsrevisionen havde udtalt sig om. Jeg finder det af samme grund ikke berettiget, at Skattestyrelsen i pressemeddelelsen reelt tog Rigsrevisionen til indtægt for, at bl.a. Politiken skulle have udtalt sig fejlagtigt om forliget.”

Skattestyrelsen har noteret sig, at Ombudsmandens undersøgelse ikke omfatter lovligheden af det indgåede forlig og den korrekte forståelse heraf, men kan i forhold til vurderinger af det indgåede forlig i øvrigt oplyse, at Skattestyrelsen i anden sammenhæng har fået bekræftet lovligheden af at indgå forlig. Således har Justitsministeriet, som det fremgår af skatteminister Morten Bødskovs talepapir til samrådsspørgsmål S og T af 27. maj 2020, oplyst:

”at når en offentlig myndighed er part i en retssag, gælder de almindelige forvaltningsretlige regler og principper fortsat i det offentliges virksomhed. En eventuel indgåelse af et forlig skal således bl.a. være lovlig og båret af saglige hensyn. Det er Justitsministeriets vurdering, at det indgåede forlig hverken indebærer et vilkår om straffrihed, eller en betingelse om, at banken kan kræve bøden betalt af Skattestyrelsen. Der vurderes således ikke at være noget strafferetligt til hinder for at indgå et sådant forlig. Det er også Justitsministeriets vurdering, at det er sagligt for danske myndigheder at indgå et forlig, der sikrer staten det bedst mulige økonomiske resultat i forbindelse med forfølgning af civilretlige krav. Under sådanne omstændigheder vurderes indholdet i aftalen om, at forligsparternes midler reduceres af den strafferetlige bøde og dermed påvirker forligssummen negativt, således at være i overensstemmelse med gældende ret”.

Sammenfatning
Sammenfattende kan Skattestyrelsen oplyse, at Skattestyrelsen naturligvis er meget opmærksom på at overholde almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, som gælder for en offentlig myndighed. Skattestyrelsen er således meget tilfreds med Ombudsmandens udtalelse om, at Skattestyrelsen i relation til klagepunktet ikke har tilsidesat god forvaltningsskik i sagen.

Fagdirektør i Skattestyrelsen Steen Bechmann Jacobsen siger om Ombudsmandens udtalelse:

”Som offentlig myndighed er Skattestyrelsen naturligvis meget opmærksom på at overholde forvaltningsretlige grundsætninger. Skattestyrelsen har derfor med tilfredshed noteret sig, at Folketingets Ombudsmand i sin udtalelse om Skattestyrelsens pressemeddelelse af 24. januar 2020 om udbytteforliget bl.a. har udtalt, at Skattestyrelsen i relation til klagesagens genstand ikke har tilsidesat god forvaltningsskik. Skattestyrelsen har samtidig taget de dele af Ombudsmandens udtalelse til efterretning om, at Ombudsmanden finder, at Skattestyrelsen i pressemeddelelsen tog Rigsrevisionen til indtægt for mere, end hvad Rigsrevisionen faktisk havde udtalt sig om.”