Gå til indhold

Skattestyrelsen følger nøje problemer med NemID

Flere brugere oplever, at de ikke kan logge på fx skat.dk med NemID. Skattestyrelsen følger situationen tæt og vurderer løbende, om der er initiativer, der bør sættes i værk.

NemID har siden den 21. juni været ramt af nedbrud, og der er stadig NemID-brugere, som ikke kan benytte deres NemID. Det gælder også, når de forsøger at logge på skat.dk med deres NemID.

Problemerne med brug af NemID kan give anledning til bekymring for, om skatteoplysninger kan afleveres rettidigt til Skattestyrelsen. Det gælder især for en række selskaber, der skal aflevere oplysningsskema senest den 30. juni og en række selvstændige m.v., der skal aflevere oplysningsskema senest den 1. juli.

Skattestyrelsen er opmærksom på problemstillingen, og følger udviklingen tæt. Skattestyrelsen vurderer løbende, om der er initiativer, der bør sættes i værk, hvis den ekstraordinære situation fortsætter.