Skattestyrelsen er i dialog med virksomhederne om fortolkningen af forsøgs- og udviklingsfradrag

Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter.

Den pointe er relevant, fordi Skattestyrelsen igennem en længere periode er blevet mødt med kritik af styrelsens administration af forsøgs- og udviklingsfradraget samt skattekreditordningen. Ordningerne giver i visse tilfælde en virksomhed mulighed for at fradrage 130 pct. af forsøgs- og udviklingsomkostningerne og få udbetalt skatteværdien af underskuddet.

- Vi har løbende en god og konstruktiv dialog med en række af virksomhedernes repræsentanter. Det vil jeg gerne kvittere for. Men vi er ikke altid enige med erhvervslivet i fortolkningen af reglerne. Derfor er det vigtigt at påpege, at der lige nu verserer sager ved både Landsskatteretten og domstolene, der forhåbentlig kan skabe klarere rammer for virksomhederne om, hvordan området administreres, siger selskabsskattedirektør Kenneth Joensen, Skattestyrelsen.

For at en aktivitet helt generelt kan kvalificere til at være fradragsberettiget som fx forsøg og udvikling, er det en betingelse, at der skal frembringes nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer, samt produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at det, der på ét givent tidspunkt er ’nyt’ eller ’væsentligt forbedret’ ikke nødvendigvis vil være det på et senere tidspunkt.

- Der er opstået visse myter om vores administration af reglerne, fx at softwareudvikling ikke vil blive anset som forsøg og udvikling. Men det er ikke korrekt. Det vil jeg gerne understrege. Betingelserne for at få fradraget skal bare være til stede, siger selskabskattedirektør Kenneth Joensen, Skattestyrelsen.

Med henblik på at sikre en ensartet praksis har Skattestyrelsen nedsat en tværgående arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen bruges til at drøfte de problemstillinger, som opstår i forbindelse med kontrollen på området. I 2020 udbetalte Skattestyrelsen over 1,2 mia. kr. i skattekredit. I den løbende kontrolindsats samme år foretog styrelsen reguleringer for ca. 40 mio. kr. – dels ved nægtelse af skattekredit, dels ved opkrævning af tidligere udbetalt skattekredit.

- Vi får indimellem kritik for, at virksomheder mødes med krav om tilbagebetaling af skattekreditter flere år efter en udbetaling. Dette kan opfattes som en skærpelse, men det skyldes, at vi udfører kontroller, efter at en udbetaling har fundet sted. Det er vi som myndighed forpligtet til. Men hvis en virksomhed er i tvivl om sin skattemæssige status, vil jeg anbefale, at virksomheden søger om et bindende svar på forhånd. Det vil givetvis fjerne usikkerheden, siger Kenneth Joensen.

Kritikerne pointerer også, at Skattestyrelsen for nylig fik en afgørelse i Landsskatteretten, som gik styrelsen imod. Sagen blev efterfølgende indbragt for domstolene, hvilket forsinker afklaringen af sagen til skade for den involverede modpart.

- I den konkrete sag har vi tavshedspligt, så jeg kan ikke kommentere den. Men ligesom en virksomhed kan anke domstolsafgørelser, kan Skatteministeriet også indbringe sager for domstolene. Det sker dog kun, hvis myndighederne vurderer, at en sag vil få et andet udfald ved domstolene, og at sagen har principiel betydning, fastslår Kenneth Joensen.

Yderligere oplysninger: Journalister, tlf.: 7237 0900; Borgere og virksomheder, tlf.: 7222 1818