Gå til indhold

Skatterådet hæver satserne for ulønnede frivillige i bl.a. idrætsforeninger

Skatterådet har fastsat nye og forhøjede satserne for udbetaling af skattefri godtgørelse til frivillige ulønnede medhjælpere og bestyrelsesmedlemmer i bl.a. idrætsforeninger. De nye satser gælder fra 1. januar 2019.

Foreninger kan udbetale skattefri godtgørelse til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller frivillige ulønnede medhjælpere, som yder bistand i en forenings skattefri virksomhed. Skatterådet har på sit seneste møde besluttet at hæve de satser, som kan udbetales. De nye satser gælder fra 1. januar 2019.

- Vi vurderer hvert tredje år, om der er grundlag for at forhøje satserne. På baggrund af udviklingen i nettoprisindekset har vi vurderet, at der er grundlag for at hæve de fleste satser en anelse fra 2019, forklarer Hanne Søgaard Hansen, der er formand for Skatterådet.

Satserne blev senest ændret i 2016.

Satserne for godtgørelse ændres således:

Caption (tabelbeskrivelse) - læses op af skærmlæser og vises under tabel

 

Nuværende sats

Ny sats

Merudgifter til fortæring ved deltagelse i en-dags-arrangementer, udenbys kampe, stævner mv. af mindst 5 timers varighed

Op til 70 kr. pr. dag

Op til 80 kr. pr. dag

Merudgifter til måltider som led i spisevenordning, spisetræning mv.

Op til 70 kr. pr. dag

Op til 80 kr. pr. dag

Telefonsamtaler og internetforbrug

Op til 2.350 kr. pr. år

Op til 2.400 kr. pr. år

Administration

Op til 1.400 kr. pr. år

Op til 1.450 kr. pr. år

Køb, vask og vedligeholdelse af særlig beklædning

Op til 1.950 kr. pr. år

Op til 2.000 kr. pr. år

Idrætsdommere

Op til 250 kr. pr. kamp

max. 500 kr. pr. dag

Uændrede

 

Den skattefrie godtgørelse kan udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller frivillige, ulønnede medhjælpere, hvis bistanden ydes som led i foreningens skattefri virksomhed, i fx

  • Grundejerforeninger
  • Ejerforeninger
  • Andelsboliger
  • Teaterforeninger
  • Andre kulturelle foreninger
  • Idrætsforeninger
  • Spejderorganisationer
  • Foreninger med et almen velgørende eller almennyttigt formål, herunder humanitære organisationer og religiøse samfund
  • Foreninger på arbejdspladser så som firmaidrætsklubber og kunstforeninger

Udbetaler foreningen godtgørelse med beløb, der overstiger satserne, bliver alle godtgørelser, der udbetales til den pågældende skattepligtige.

Læs nærmere om reglerne på skat.dk

Yderligere oplysninger: Journalister, tlf.: 7237 0900; borgere og virksomheder, tlf.: 7222 1818