Gå til indhold

Knap 310.000 borgere i Region Hovedstaden anvendte kørselsfradrag i 2021

Årsopgørelsen er på vej. Ny opgørelse fra Skattestyrelsen viser, at knap 310.000 borgere i Region Hovedstaden anvendte kørselsfradrag i 2021. Efter et mindre fald i forbindelse med coronapandemien stiger antallet af pendlere igen.

Mandag den 13. marts åbner Skattestyrelsen officielt for adgangen til årsopgørelsen for 2022. Også i år skal borgere, der har mere end 24 km. i alt til og fra arbejde, selv sørge for at skrive antallet af kørte dage på deres årsopgørelse, så de får det rette fradrag.

Skattestyrelsens seneste opgørelse viser, at der var knap 310.000 borgere i Region Hovedstaden, der fik kørselsfradrag i 2021 mod knap 306.000 i 2020, hvor den ændrede hverdag under coronapandemien betød ændrede kørselsmønstre.

Opgørelsen viser desuden, at antallet af borgere med kørselsfradrag på landsplan igen ser ud til at følge udviklingen fra tiden før corona med en mindre årlig stigning i an-vendelsen. Dog er der i Region Hovedstaden, som den eneste af landets regioner, endnu ikke lige så mange, der anvender kørselsfradrag i 2021, som der var før corona-pandemien. Her blev der i 2019 registreret ca. 328.000 borgene med kørselsfradrag.

- Vi kan se, at der er flere, der igen gør brug af kørselsfradraget. Det gælder også i Re-gion Hovedstaden, selvom niveauet stadig er en kende lavere end før corona. Her ser de ændrede kørselsmønstre ud til at have bidt sig mere fast. Men er man blandt dem, der er begyndt at pendle mere i forbindelse med sit arbejde, skal man være ekstra op-mærksom på sin årsopgørelse, siger underdirektør i Skattestyrelsen, Jan Møller Mikkel-sen.

Se kort over den regionale og kommunale fordeling af kørselsfradrag

I 2021 var der i alt 1,2 mio. borgere, der gjorde brug af kørselsfradraget på landsplan. Det er næsten 20.000 borgere flere end i 2020.

Godt 3,6 mia. kr. i kørselsfradrag i Region Hovedstaden
I 2021 var det gennemsnitlige kørselsfradrag i Region Hovedstaden knap 11.700 kr. Det største gennemsnitlige fradrag fik borgerne i Halsnæs Kommune med knap 17.700 kr., hvor borgerne i Lyngby-Taarbæk, der havde det laveste fradrag, i gennemsnit fik 7.600 kr. i fradrag pr. person med kørselsfradrag. I alt lød det samlede kørsels-fradrag i Region Hovedstaden i 2021 på godt 3,6 mia. kr.

- Kørselsfradraget er et af de mest anvendte fradrag i årsopgørelsen og kan betyde meget for det samlede resultat – om man får penge tilbage eller skal betale en restskat. Samtidig er det et af de fradrag, man selv skal sørge for at taste ind i TastSelv. Derfor vil jeg gerne bruge lejligheden til endnu engang at minde om det, siger Jan Møller Mik-kelsen.

Det er muligt at få kørselsfradrag de dage, man transporterer sig til og fra sin arbejdsplads, uanset om transporten foregår i egen bil, på cykel, som samkørsel eller med offentlig transport, så længe der er tale om kørsel i forbindelse med et lønnet arbejde.

Kørselsfradraget indregnes i årsopgørelsen. Fradragets værdi er ca. 26 pct., så hvis kørselsfradraget er 1.000 kr., spares der ca. 260 kr. i skat.

Læs mere om reglerne for kørselsfradraget på skat.dk/kørselsfradrag

Se nøgletal og fakta om årsopgørelsen på sktst.dk/årsopgørelsen

Yderligere oplysninger: Journalister, tlf.: 7237 0900; borgere, tlf.: 7222 1818