Coronalån: Nu skal 9.000 virksomheder betale lån tilbage til en værdi af over fem milliarder kroner

Da corona-pandemien ramte Danmark i 2020, vedtog Folketinget en række låneordninger for at styrke likviditeten hos økonomisk trængte virksomheder under krisen. Skattestyrelsen fik i den anledning til opgave på kort tid at oprette og administrere i alt otte rentefri låneordninger, som blev etableret i 2020 og 2021.

1. juni er frist for tilbagebetaling af én af de otte lånetyper, som blev oprettet under pandemien. Det drejer sig om det særlige ’A-skattelån 3’, som knap 9.000 virksomheder skal tilbagebetale. Samlet skal de pågældende virksomheder tilbagebetale et beløb på ca. 5,3 mia. kr.

- Lånene blev jo stillet til rådighed i en sårbar periode for virksomhederne for at medvirke til at sikre likviditet i samfundet, og derfor skulle Skattestyrelsen med meget kort varsel skrue en række låneordninger sammen, så pengene kunne komme ud at arbejde. Det var hovedformålet, og indsatsen lykkedes. Nu er tiden så inde til, at en stor del af lånene skal betales tilbage, siger fagdirektør i Skattestyrelsen David Fjord Nielsen.

Banker kan hjælpe med at indfri lånene
Hvis en virksomhed har svært ved at betale coronalånet tilbage, er der mulighed for at oprette en betalingsordning hos Skattestyrelsen på op til 12 måneder med afdrag månedligt eller hver 14. dag. Betalingsordningen bærer den gældende rente på 0,7 pct. pr. måned og følger dermed renten på andre skyldige poster på Skattekontoen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at en virksomhed kun må have én aktiv betalingsordning ad gangen. Forud for betalingsfristen for den første tilbagebetaling af coronalån er virksomhederne blevet vejledt om dette, og en del virksomheder har derfor inkluderet lånet med frist 1. juni i en eksisterende betalingsordning. Derudover må virksomheden ikke i forvejen have skattekontogæld under inddrivelse eller udestående indberetninger af A-skat, moms eller øvrige afgifter.

Fagdirektør David Fjord Nielsen peger dog på, at virksomhederne bør afsøge mulighederne for en ordning fx med egen bank, hvis de ikke kan betale coronalånet tilbage. Dels hvis en virksomhed står i en situation, hvor en eksisterende betalingsordning blokerer for at lave en ny. Men også fordi det kan være mere fordelagtigt for en virksomhed – både med hensyn til rente og løbetid – at tilbagebetale coronalånet via et lån i egen bank:

- Fra lovgivers side har det ikke været intentionen, at Skatteforvaltningen skal konkurrere med markedet, og derfor vil jeg gerne understrege, at en betalingsordning hos os typisk ikke er den billigste finansieringsløsning. Virksomhederne opfordres til at undersøge, om de kan lave en bedre aftale fx i egen bank. Betalingsordningerne hos os kan indfries hurtigt fra dag til dag, hvis en virksomhed vælger at finde alternativ finansiering andetsteds, siger han.

I alt skal godt 100.000 aktive lån betales tilbage i løbet af 2022 og 2023. Lånene er fordelt på knap 48.000 virksomheder og dækker over et beløb på ca. 34 mia. kr. Størstedelen af lånene, set i forhold til antal af virksomheder og værdien af lånene, havde frist for tilbagebetaling 1. april, hvor knap 45.000 virksomheder skulle betale ca. 22 mia. kr. tilbage til statskassen. Skattestyrelsens opgørelse pr. 24. maj viser, at virksomhederne samlet har indbetalt knap 14,5 mia. kr. siden den 1. april, og at der er oprettet betalingsordninger på 5,8 mia. kr.

Læs mere på Skattestyrelsens temaside om coronalån, hvor bl.a. tilbagebetalingerne af coronalån fordelt på brancher og regioner fremgår: sktst.dk/coronalån

Yderligere oplysninger: Journalister, tlf.: 7237 0900; Borgere og virksomheder, tlf.: 7222 1818