12-11-2021
Corona-effekt: Danskerne pendlede for tre mia. kr. mindre i 2020
Coronapandemien har haft mærkbare følger for danskernes liv og økonomi, og hverdagen så anderledes ud i 2020 for de fleste danskere. Mange blev hjemsendt fra deres arbejde, fik lønkompensation eller mistede deres job. Og det fik betydning for danskernes skattebetaling, viser tal fra Skattestyrelsen.
Særligt befordringsfradraget, også kaldet kørselsfradraget, blev påvirket af de ændrede forhold for danskerne. Feltet for kørselsfradrag, som ca. 1,2 mio. danskere benytter hvert år, var således det mest ændrede felt på forskudsopgørelsen i 2020, hvor der blev lavet mere end 800.000 ændringer i feltet. Det er knap 119.000 flere ændringer i feltet end i 2019, svarende til en stigning på 18 procent.
- Siden 2010 har det samlede årlige kørselsfradrag været støt stigende. Men fra 2019 til 2020 faldt det samlede kørselsfradrag fra knap 20 mia. kr. til knap 17 mia. kr., som en direkte konsekvens af Corona-påvirkning af danskernes dagligdag, forklarer underdirektør i Skattestyrelsen Jan Møller Mikkelsen og oplyser, at faldet svarer til, at det gennemsnitlige kørselsfradrag pr. borger faldt med ca. 2.000 kr. fra 2019 til 2020. Tilsvarende tal for 2021 bliver først opgjort efter årets afslutning.
Opmærksomhed omkring kørselsfradraget
Borgerne er berettiget til kørselsfradrag, hvis de har mere end 12 kilometer til arbejde. Og Skattestyrelsen opfordrer danskerne, som er begyndt at transportere sig til og fra arbejde igen, til at være opmærksomme på at få tjekket deres kørselsfradrag i den kommende forskudsopgørelse for 2022:
- I takt med at flere og flere danskere igen pendler til og fra arbejde eller måske har fået nyt job eller skiftet job, opfordrer vi til, at danskerne giver feltet for kørselsfradrag opmærksomhed i den kommende forskudsopgørelse, siger Jan Møller Mikkelsen.
Faldet på cirka 3 mia. kr., som svarer til fald på 15 procent, betyder, at det samlede kørselsfradrag i 2020 lå på det laveste niveau siden 2012. Skattestyrelsens tal viser også, at der er færre skatteborgere, der gjorde brug af kørselsfradraget i 2020 end året før. Således benyttede ca. 1.157.000 borgere kørselsfradraget i 2019. I 2020 var det ca. 1.117.000 borgere.
5,3 mio. borgere har fra 18. november 2021 mulighed for at tilgå og tilrette deres forskudsopgørelse for 2022.
Yderligere oplysninger: Journalister, tlf.: 7237 0900; borgere, tlf.: 7222 1818
Se fordelingen af borgernes brug af kørselsfradraget i 2019 og 2020 for alle regioner og kommuner.
Hvornår kan du få kørselsfradrag?
Du kan få kørselsfradrag, hvis du har mere end 24 km til og fra arbejde (over 12 km hver vej). Du får fradrag for de dage, du reelt kører til og fra arbejde – det vil altså sige ikke hjemmearbejdsdage, sygedage, orlov mv.
Alle transportmidler giver fradrag - fx bil, tog, bus eller cykel.
Du kan få kørselsfradrag ved alle typer lønnet arbejde, du betaler AM-bidrag af. Det gælder fx også studiejob, lønnet praktik og løntilskudsjob.
Du kan fx ikke få kørselsfradrag, hvis:
- din arbejdsgiver betaler transporten
- du har fri bil til rådighed (firmabil)
- du kører til og fra dit studie, da SU ikke tæller som løn
- du kører til og fra ulønnet praktik.
Kørselsfradraget udbetales ikke, men indregnes i din årsopgørelse. Fradragets værdi er ca. 26 %, så hvis dit kørselsfradrag er 1.000 kr., sparer du ca. 260 kr. i skat.