Gå til indhold

Årsopgørelsen er på vej: Omkring 270.000 pendlere i Region Midtjylland skal huske kørselsfradraget

Ca. 270.000 borgere i Region Midtjylland gjorde i 2020 brug af kørselsfradraget. Skattestyrelsen minder om, at pendlerne igen i år selv skal huske at oplyse om fradraget, når årsopgørelsen åbner midt i marts.

Når årsopgørelsen åbner 14. marts, skal de omkring 270.000 pendlere i Region Midtjylland, der gjorde brug af kørselsfradrag i 2020, igen logge ind på TastSelv og oplyse Skattestyrelsen om deres kørsel i 2021.

- Kørselsfradraget er det oftest anvendte fradrag, og det er ikke fortrykt på årsopgørelsen. Så når vi åbner årsopgørelsen, er det derfor med en klar opfordring til, at borgerne logger ind på TastSelv og får tastet deres oplysninger ind, så de får et korrekt fradrag, siger underdirektør i Skattestyrelsen, Jan Møller Mikkelsen.  

Det er muligt at få kørselsfradrag, hvis der er mere end 24 kilometer til og fra arbejde. Det gælder uanset, om man har skiftende arbejdssteder, eller hvordan man vælger at befordre sig, så længe der er tale omkørsel i forbindelse med et lønnet arbejde, hvor der betales AM-bidrag

Antallet af borgere, der benyttede sig af kørselsfradrag i 2021, kendes endnu ikke.

Se mere og se fordeling på de enkelte kommuner

For andet år skal pendlere selv oplyse kørselsfradrag 
Det er andet år i træk, at pendlerne selv skal indtaste deres oplysninger om kørselsfradrag i årsopgørelsen. På skat.dk hjælper en regnemaskine med måned for måned at vise det normale antal arbejdsdage, som en borger typisk har. Beregneren minder desuden om, at dage uden kørsel som fx ferie, sygedage og hjemmearbejdsdag ikke skal tælles med, så det bliver lettere at oplyse den faktiske kørsel korrekt.

- Sidste år introducerede vi et nyt system i TastSelv, hvor pendlerne selv skal oplyse om deres kørsel. Det er med til at give en mere præcis beregning. Helt konkret skal pendlerne oplyse tre ting: Hjemmeadressen, adressen på arbejdspladsen og antallet af dage, der er kørt. Så udregner systemet automatisk fradraget, siger Jan Møller Mikkelsen.

I 2020 fik pendlere med kørselsfradrag i Region Midtjylland i gennemsnit et fradrag for ca.14.700 kr.

Kørselsfradraget udbetales ikke, men indregnes i årsopgørelsen. Fradragets værdi er ca. 26 pct, så hvis kørselsfradraget er 1.000 kr., sparers der ca. 260 kr. i skat.

Læs mere om reglerne for kørselsfradraget på skat.dk/kørselsfradrag

Se nøgletal og fakta om årsopgørelsen på sktst.dk/årsopgørelsen

Yderligere oplysninger: Journalister, tlf.: 7237 0900; borgere, tlf.: 7222 1818