Gå til indhold

Sådan bliver du en af os

Du har set en stilling, der er dig

  1. Beskriv din motivation og faglige kompetencer
    Vi vil altid gerne høre din motivation for at søge stillingen, og hvilke kompetencer du kan bidrage med. Form og indhold i din ansøgning er helt op til dig. 
  2. Ansøg stillingen 
    Du ansøger via vores elektroniske rekrutteringssystem, hvor du udover dit CV også skal vedhæfte din ansøgning og eventuelt andre relevante dokumenter. Det kan fx være karakterudskrifter, eksempler på dit arbejde og/eller udtalelser. Du får en kvittering på e-mail, når din ansøgning er modtaget.
  3. Samtalen
    Den rekrutterende leder og ansættelsesudvalget læser CV og ansøgning igennem og indkalder de bedst kvalificerede ansøgere til stillingen til samtale. Til samtalen vil du typisk møde lederen for kontoret og en medarbejder fra. Formålet med samtalen er at finde ud af, hvordan du passer ind i vores kultur og organisation, og hvad du kan bidrage med i det job, du har søgt hos os.
  4. Inden ansættelsen
  5. Din ansættelse
    Hvis du er videre i rekrutteringsprocessen med henblik på ansættelse, vil vi indhente referencer, straffeattest og undersøge om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige, og om du har afgjorte kontrol- og/eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatteministeriets koncern. 

 

Jobbet blev ikke dit
Hvis du ikke indkaldes til samtale, modtager du et skriftligt afslag. Vi bestræber os på at give en tilbagemelding til kandidater, der ikke indkaldes til samtale, inden for 2 uger efter ansøgningsfristen. Har du været til samtale, men ikke tilbydes jobbet, får du et begrundet afslag pr. telefon af den rekrutterende leder. 

Vi samarbejder med Administrations- og Servicestyrelsen, når vi ansætter, og derfor kan du opleve, at det er en medarbejder fra Administrations- og Servicestyrelsen, der kontakter dig. 

Når du søger job i Skattestyrelsen

Vi ser dig, som du er
I Skattestyrelsen er der plads til alle. Vi arbejder sammen på tværs af generationer, fagligheder, baggrunde og landsdele. Mange af os er eksperter på hvert vores felt, og uanset om vi er ledere, generalister eller specialister, samarbejder vi om at løse vores kerneopgave. Til samtalen er det vigtigt for os, at du viser, hvem du er.  

Formålet med samtalen er at finde ud af, hvordan du passer ind i vores kultur og organisation, og hvad du kan bidrage med i det job, du har søgt hos os. Tænk gerne i konkrete eksempler: Hvad kan du tilføre jobbet? Hvilke erfaringer og kompetencer har du, som du vil sætte i spil hos os i forhold til det søgte job.  

Vi fortæller og lytter
Skat er alles ansvar – og så er det vores arbejde. Vi spiller en vigtig rolle i samfundet ved at sørge for, at ingen betaler hverken for meget eller for lidt i skat. Det er ikke en enkel opgave, men den er vigtig, og vi er stolte af at sikre finansieringen af den offentlige sektor. Det bidrager du til i Skattestyrelsen – og dermed gør du en forskel for borgere, virksomheder og hele samfundet.  

Ved første samtale kan du forvente at høre mere om stillingen, og om hvordan det er at arbejde i Skattestyrelsen. Vi fortæller om Skattestyrelsen som organisation og arbejdsplads, kontoret, stillingen, arbejdsform og vores forventninger til hinanden - ligesom vi vil spørge ind til dine personlige og faglige kompetencer. Vi ser frem til at høre: 

  • hvad du brænder for at arbejde med 
  • hvad der gør, at du trives på en arbejdsplads 
  • hvorfor du vil arbejde hos Skattestyrelsen 
  • hvorfor du forventer, at du er den rette til jobbet. 

Til samtalen må du gerne stille spørgsmål til os, så du også selv kan vurdere, om Skattestyrelsen er det rigtige sted for dig - fagligt og kulturelt. Det er vigtigt, at du føler dig tilstrækkeligt informeret til at kunne træffe en kvalificeret beslutning, hvis du bliver tilbudt jobbet.

En ansættelse i Skattestyrelsen
Som ansat i staten bliver du lønnet inden for rammerne af gældende overenskomst. Det vil fremgå nærmere af stillingsopslaget.