Betalingsordninger for under 1 mia. kr.
Opdateret: 22. september 2023
Figur 1. Oversigt over betalingsordningerne af coronalån pr. 13. september 2023.
Kilde: Skattestyrelsen.
Puljen af coronalån i betalingsordninger er fortsat faldende
Virksomheder, der ikke havde mulighed for at tilbagebetale deres lån til de pågældende frister har kunnet oprette en betalingsordning hos Skattestyrelsen, hvis de opfyldte en række betingelser. For eksempel måtte virksomheden ikke i forvejen have en betalingsordning hos Skattestyrelsen og heller ikke skattegæld til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
For de lån, der endnu ikke er betalt, har hovedparten af virksomhederne indgået en betalingsordning med Skattestyrelsen. Den seneste opgørelse viser, at der samlet set er 0,7 mia. kr. i betalingsordninger på tværs af de forskellige frister.
Størstedelen har virksomhederne betalt tilbage gennem løbende betaling af deres rater på deres lån i betalingsordningerne. Dermed fortsætter den positive tendens mod en mindre pulje af coronalån i betalingsordningerne, jf. figur 2.
Figur 2. Coronalån i betalingsordning eller i restpuljen (mia. kr.).
Anm.: Figuren indeholder ikke tallene for de opsagte lån i restpuljen (på knap 1 mia. kr.).
Kilde: Skattestyrelsen.
En virksomhed kan straksindfri en betalingsordning hos Skattestyrelsen og tilbagebetale et lån med dags varsel, hvis den finder alternative lånemuligheder hos fx egen bank, der eventuelt vil kunne tilbyde mere fordelagtige tilbagebetalingsvilkår.
Ubetalte lån sendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen
Virksomheder, der ikke har betalt eller har oprettet en betalingsordning, vil modtage et rykkerbrev med ny frist for betaling otte hverdage senere. Hvis de ikke reagerer på dette, bliver deres lån sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
Inddrivelse af coronalån vil ske i overensstemmelse med Gældsstyrelsens sædvanlige praksis for inddrivelse af virksomheders gæld. Det betyder, at Gældsstyrelsen ud fra virksomhedens økonomiske forhold foretager en konkret vurdering af, hvilke inddrivelsesskridt der vil være mest egnet til at inddrive gælden. Gældsstyrelsen kan blandt andet modregne i udbetalinger fra det offentlige (fx negativ moms), foretage udlæg i virksomhedens aktiver og indgive konkursbegæring. Der kan også som led i inddrivelsen under visse betingelser indgås en korterevarende afdragsordning.