Borgerne betalte 25 mia. kr. for meget i skat sidste år
Årsopgørelsen er borgernes oversigt over deres indkomst, fradrag og den samlede skattebetaling fra det seneste indkomstår. Borgerne har efter åbningen af årsopgørelsen i marts kunnet se, om de har betalt for meget eller for lidt i skat i det forgangne år.
Skattestyrelsen har set en øget interesse fra borgerne omkring privatøkonomien ved dette års årsopgørelse, hvor flere borgere har været inde og tjekke deres skatteoplysninger end tidligere. Hvis borgerne har betalt for lidt, skal de betale forskellen i restskat. Mens de som derimod har betalt for meget, kan se frem til en overskydende skat.
Borgerne har samlet set betalt 25,5 mia. kr. for meget i skat for indkomståret 2022. Det svarer til en gennemsnitlig overskydende skat på 6.650 kr. for de omkring 3,8 mio. borgere, som har betalt for meget, jf. figur 1. Samtidig skal knap 800.000 borgere betale restskat for i alt 6,4 mia. kr., da de har betalt for lidt i indkomståret 2022.
Figur 1: Nøgletal for udbetalingen af overskydende skat for indkomståret 2022.
Kilde: Skattestyrelsen
Til sammenligning var den overskydende skat for indkomståret 2021 på knap 19,9 mia. kr. fordelt på omkring 3,7 mio. borgere. En del af forklaringen på den højere overskydende skat i 2022 skal findes i, at flere af de selvstændige erhvervsdrivende allerede nu har forholdt sig til deres årsopgørelse, selvom de først har frist for at ændre deres oplysninger den 1. juli 2023.
Desuden har mange borgere haft et højere rentefradrag, befordringsfradrag og beskæftigelsesfradrag end tidligere, som ikke alle borgere har rettet løbende på deres forskudsopgørelse.
Udbetalingen af overskydende skat begynder den 14. april
Langt de fleste borgere kan se den overskydende skat på deres konto fra den 14. april. Det gælder dog ikke for borgere, som har en gæld til det offentlige, her vil den overskydende skat først blive brugt til at afdrage på gælden. Hvis den overskydende skat er stor nok til at dække gælden, vil det resterende beløb blive udbetalt til borgeren. Derudover kan Skattestyrelsen tilbageholde store beløb i overskydende skatter, hvis de skal gennemgås inden udbetaling eller hvis borgerne mangler at give nogle oplysninger på deres årsopgørelse. Det vil fremgå på borgernes årsopgørelse, hvis ikke de får den overskydende skat udbetalt med det samme.
Regionale og kommunale fordelinger
Borgerne i Region Hovedstaden har i gennemsnit det største beløb i overskydende skat. Godt 1,2 mio. borgere i hovedstaden kan se frem til et beløb på i gennemsnit 7.538 kr. Lidt lavere ligger Region Syddanmark, hvor borgerne har den laveste overskydende skat i gennemsnit. Her kan over 810.000 borgere se frem til en overskydende skat for 6.085 kr. i gennemsnit, jf. figur 2.
Figur 2: Regional fordeling af overskydende skat for indkomståret 2022
Kilde: Skattestyrelsen
Det følgende kort viser den gennemsnitlige overskydende skat fordelt på hver enkelt kommune. Kommunerne med de laveste gennemsnitlige overskydende skatter er vist med den lysegrå farve og jo mørkere farverne på kommunen bliver, jo mere overskydende skat har hver enkelt borger i kommunen fået tilbage for indkomståret 2021, jf. figur 3.
Den største overskydende skat er betalt af borgerne i Hørsholm kommune, hvor de i gennemsnit har betalt næsten 18.000 kr. for meget i skat. Til sammenligning har borgerne i Lolland Kommune i gennemsnit betalt knap 4.700 kr. for meget i skat, som er det mindste beløb.
Figur 3: Overskydende skat fordelt på den enkelte kommune for indkomståret 2022
Kilde: Skattestyrelsen
Sådan har vi gjort
Datagrundlaget for analysen om den overskydende skat er opgjort for indkomståret 2022 og indeholder oplysninger om ændringer og tilføjelser til årsopgørelsen foretaget af de borgere, der har dannet deres årsopgørelse til og med den 31. marts 2023.
Den samlede overskydende skat og restskat for borgerne vil løbende ændre sig, idet fristen for at ændre årsopgørelsen først udløber den 1. maj 2023 for borgere med enkle skatteforhold – fx lønmodtagere, pensionister og SU-modtagere – og den 1. juli 2023 for borgere med mere komplicerede skatteforhold – fx selvstændige erhvervsdrivende og borgere med udlandsforhold.