Årsopgørelsens historie
1903: Med indførelsen af indkomst- og formuebeskatning opstår behovet for, at folk selv angiver, hvad de tjener og har af formue. Det er frivilligt at indsende sin selvangivelse, men hvis man ikke afleverer den, skønner ligningsmyndighederne, hvad man skulle betale i skat.
1946: Ved pengeombytningen og formueopgørelsen efter Anden Verdenskrig kom det frem, at folk havde en større formue, end skattemyndighederne kendte til. Derfor konkluderer man, at skatteligningen ikke har været effektiv nok.
Der gennemføres en kontrollov, så ligningsmyndighederne kan få oplysninger til at efterkontrollere skatteydernes opgivelser på selvangivelserne. Selvangivelsespligt for formuer bliver indført, og arbejdsgiverne skal oplyse om udbetalte lønninger.
1977: Oplysningspligten bliver udvidet, så bankerne skal indberette de renteindtægter, der er tilskrevet de enkelte kontohavere. Samtidig bliver selvangivelsen for almindelige lønmodtagere udskilt som en selvstændig blanket, der er mere enkel end hidtil.
1982: Der bliver gennemført en reform af selvangivelsesordningen. Skattevæsenet ønsker at tilbyde en fremrykket slutopgørelse til skatteydere med ukomplicerede skatteforhold. Den nye selvangivelse indeholder et antal gule felter med oplysninger, som skatteyderen ikke behøver at ændre, hvis skatteyderen er enig i disse.
Det drejer sig især om løn, dagpenge, uddannelsesstøtte og oplysninger fra pengeinstitutter. Hvis der ikke er ændringer, kan skatteyderen nøjes med at underskrive og indsende selvangivelsen.
1994: Med TastSelv bliver det muligt at indtaste oplysninger om ændringer i den fortrykte selvangivelse via telefon. Året efter bliver det også muligt at foretage rettelser over internettet.
2008: Selvangivelsen som fortrykt dokument bliver afskaffet, så alle almindelige skatteydere med enkle forhold nu får en årsopgørelse med det samme, som man kan rette direkte i.
2019: Som led i Retssikkerhedspakke III erstattes den resterende del af selvangivelsen af et oplysningsskema. Samtidigt bliver det slået fast, at skatteborgerne ikke står juridisk til ansvar for årsopgørelsens fortrykte eller låste beløb, medmindre man selv har indflydelse på indholdet.
Skattestyrelsen bærer som følge heraf ansvaret for, at tredjepartsdata er korrekte.
I dag: Skattestyrelsen gør løbende årsopgørelsen enklere og lettere at overskue. Årsopgørelsen har i dag i alt 240 felter, hvoraf 99 af er lukkede felter, der udfyldes automatisk gennem tredjepartsindberetninger.
De øvrige felter er åbne og kan ændres af skatteyderne, men da der kun vises felter, der tidligere har været brugt, er der markant færre felter at forholde sig til end tidligere.
På den måde er årsopgørelsen nu skræddersyet til hver enkelt borger.